
Kristin Cavallari nægter at tale med sin far: Han traumatiserede min søn

LÆS OGSÅ: Kristin Cavallari deler alle detaljerne om sine nye bryster
For tre år siden tog Kristin Cavallari en stor beslutning. En beslutning, der mere eller mindre har kostet hende forholdet til sin far.
Det har den 38-årige "Laguna Beach"-diva senest sat ord på i forbindelse med sit besøg i podcasten "Boyfriend Material", hvor hun også afslører, at det var forholdet til sønnen, der afgjorde det.
– Han overskred en grænse med en af mine sønner. Og det er simpelthen et kæmpe nej for mig, siger hun og tilføjer, at der aldrig kom nogen undskyldning fra farens side.
Ifølge Cavallari har forholdet til faren altid været kompliceret, men det tog en alvorlig drejning, da hun selv blev mor. Og episoden, som hun ikke vil gå i detaljer med, var dråben.

– Han traumatiserede mine børn, og det kan jeg ikke acceptere. Jeg har ikke plads til den slags i mit liv.
Ingen undskyldning, ingen kontakt
Cavallari gør det klart, at hun ikke ville tøve med at gøre alt for at rette op på situationen, hvis det var hende, der havde forvoldt skade. Men fra hendes far kom der ingen indsats.
– Jeg ville være mødt op, banket på døren og sagt: “Jeg er så f—ing ked af det.” Men hans reaktion var bare sådan… “Okay.”
Ifølge realitystjernen er bruddet med faren en af de bedste beslutninger, hun har truffet.

Cavallari, der tidligere har været gift med NFL-stjernen Jay Cutler, som hun deler tre børn med.
Realitydivaen har for nylig haft premiere på sit nye realityshow "Honestly Cavallari: The Headline Tour" på E!, hvor man følger hende på podcastturné gennem USA – både på scenen og ude i byen med venner og gæster.
