Nyheder12 timer siden (opd. 11 timer siden)

Hold nu fast: Det kan blive over 40 grader varmt

De kommende dage i Sydeuropa kommer til at bliver MEGET varme
Forsteåeligt er der mange at finde i havet i Sydeuropa i disse dage.
Forsteåeligt er der mange at finde i havet i Sydeuropa i disse dage.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Temperaturen ventes flere steder i Sydeuropa at nå op omkring - eller endda over - 40 graders varme i de kommende dage.

I Spanien ventes der omkring 40 graders varme i det meste af landet i de næste dage. Nogle områder kan få 42 graders varme, varsler spanske meteorologer ifølge nyhedsbureauet AFP.

Varmen ventes at blive så ekstrem, at Sveriges udenrigsministerium advarer svenske turister om en mindst fire dage lang hedebølge i Spanien.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Rejsebureauet Ving har lige nu omkring 5000 gæster i Spanien.

Vings kommunikationschef siger til TT, at de berørte kunder er informeret om den kommende hedebølge.

- Ofte handler det om tips og råd ved høje temperaturer, som at søge skygge, drikke vand og holde sig opdateret om lokal information, siger kommunikationschef Claes Pellvik.

Varmen ventes at blive mere intens søndag.

For fire år siden blev der målt 47,4 graders varme i det sydlige Spanien. Det er den højeste temperatur, der nogensinde er målt i landet.

De seneste tre år har været de varmeste, der er blevet registreret i Spanien.

Forskere har længe advaret om, at menneskeskabte klimaforandringer fører til global opvarmning, og at Europas stadig varmere sommertemperaturer er et direkte resultat af den opvarmning, skriver AFP.

Den svenske rejsevejledning gælder indtil videre bare for Spanien.

Men også andre populære ferielande som Italien og Grækenland ventes at mærke de høje temperaturer.

Sundhedsministeriet i Italien har forud for weekenden indført et såkaldt rødt varsel, der gælder for blandt andet Rom, Milano og Venedig.

Dermed rammer det også milliardæren Jeff Bezos' stjernespækkede bryllup i Venedig.

I den sydfranske by Marseille er temperaturen også tæt på 40 grader. Byens myndigheder har besluttet at åbne alle offentlige svømmebade op, så indbyggerne kan komme til at køle sig ned, skriver AFP.

I Portugals hovedstad, Lissabon, ventes der 42 graders varme søndag.

To tredjedele af Portugal har forhøjet beredskabet i forventning om ekstrem varme og skovbrande, skriver AFP.

Tidligere på måneden var Grækenland ramt af voldsomme skovbrande.

Sponsoreret indhold