Kendte11 timer siden

Stort underskud til Emil Thorups designerbiks

Aldringseksperten Emil Thorup leverer det næststørste underskud nogensinde i designfirmaet Handvärk
Indtjeningen i 41-årige Emil Thorups designbiks voksede, men det gjorde lønomkostningerne også.
Indtjeningen i 41-årige Emil Thorups designbiks voksede, men det gjorde lønomkostningerne også.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Emil Thorups kæreste må se langt efter sex

Emil Thorup, hvis største ønske er at blive meget gammel, har muligvis fået en rynke i panden efter at have studeret regnskabet for anpartsselskabet Handvärk, som lever af "design, udvikling og salg af møbler og belysning".

I hvert fald endte 2024 med et underskud på 571.382 kr. efter skat.

Det er det næststørste underskud i Handvärks 10-årige historie.

Den 41-årige radio- og tv-vært er direktør i Handvärk og ejer 35 procent af firmaet.

Det gik egentlig særdeles godt med indtjeningen i Handvärk.

Den steg fra knap 1,2 mio. kr. i 2023 til over 1,8 mio. kr. i 2024.

Men personaleomkostningerne - det vil sige løn m.v. - løb løbsk. De steg fra 665.000 kr. til over 1,4 mio. kr.

Handvärk har i gennemsnit haft to fuldtidsansatte.

Heldigvis er der masser af kapital i firmaet. Egenkapitalen er på næsten tre mio. kr.

Sponsoreret indhold