Her ankommer celebre gæster til kontroversielt Jeff Bezos-bryllup i Venedig

LÆS OGSÅ: Eksen kommer: Tony Gonzalez inviteret til Lauren Sanchez og Jeff Bezos’ bryllup
Mange brudepar drømmer om at gøre noget helt særligt ud af deres store dag, og Amazon-stifter Jeff Bezos er ingen undtagelse.
"Noget særligt" er dog ekstraordinært i milliardærens tilfælde. Han og bruden, den tidligere nyhedsvært Lauren Sanchez, er nemlig gået all in og har nærmest lejet det meste af kærlighedsbyen Venedig for at fejre deres store "ja" til hinanden.
Det store ståhej har skabt noget af et postyr, og flere indbyggere har demonstreret mod det, der ellers skulle være en romantisk fest.
200 gæster forventes at melde deres ankomst. Og flere er allerede ankommet.
Det forlyder nemlig, at stjerner som Bill Gates, Leonardo DiCaprio, Mick Jagger, Robert Pattinson, Miranda Kerr, Barbra Streisand samt Orlando Bloom og Katy Perry er på gæstelisten.
Ivanka Trump er også med, mens der spekuleres i, om USA's præsident, Donald Trump, mon vil tilslutte sig selskabet.
Derudover har mindst 95 privatfly angiveligt fået godkendelse til lande i Marco Polo-lufthavnen, der er den tætteste lufthavn på Venedig.
Se alle billederne med de celebre gæster, der blandt andet tæller selveste dronningen Raina af Jordan, som ikke er for fin til at hoppe i en bådtaxa, i galleriet herunder.
Celebre gæster ankommer til Jezz Bezos' Venedig-bryllup
Jeff Bezos har angiveligt lejet hele øen San Giorgio til sine og Lauren Sanchez' gæster, så de kan bo der i de seks dage, som brylluppet vil vare.
For at narre fjenden har milliardæren efter sigende samtidig booket stort set alle historiske steder i den italienske by.
LÆS OGSÅ: Jeff Bezos' vanvidsbryllup: Nu er Ivanka Trump ankommet til Venedig