Kendte13 timer siden

Se den bizarre video: Martin Kove bed sin medstjerne Alicia Hannah-Kim

Der er nu dukket politivideo op i forbindelse med den bizarre episode, hvor "Karate Kid"-ikonet bed sin "Cobra Kai"-medstjerne
Her bliver Martin Kove konfronteret af Alicia Hannah-Kim, hendes mand og den tilkaldte betjent efter at have bidt i medstjernen i armen.
Her bliver Martin Kove konfronteret af Alicia Hannah-Kim, hendes mand og den tilkaldte betjent efter at have bidt i medstjernen i armen.
 Foto: Screenshot

Det lød næsten som fake news, da det forleden kom frem, at "Cobra Kai"-skuespillerinden Alicia Hannah-Kim angiveligt skulle have tilkaldt politiet, fordi hendes medstjerne Martin Kove skulle have bidt hende i armen.

Men den er altså godt nok.

Nu har "Karate Kid"-ikonet nemlig brudt tavsheden og bekræftet, at han satte tænderne i skuespillerinden, ligesom der også er dukket en absurd politivideo op.

I politivideoen kan man se, hvordan Alicia Hannah-Kim og hendes mand rasende forsøger at forklare Martin Kove, at man ikke må bide, som var han et lille børnhavebarn.

- Du må ikke bide folk. Det er ikke okay, ser man dem sige, mens Martin Kove står stille og roligt og lytter.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-06-25/2.jpg
Alicia Hannah-Kim viser sin arm frem til betjenten.

I videoen kan man også høre betjenten forklare skuespilleren, at man ikke må bide folk, ligesom han undrer sig over, hvad der fik ham til at gøre det.

- Det var bare for sjov, lyder det fra Martin Kove til betjenten, hvorefter han siger, at han bare kom til at "bide for hårdt".

Alicia Hannah-Kim er tydeligt frustreret og sur og har nærmest et chokeret ansigtsudtryk, mens Martin Kove undskyldende forklarer sig over for betjenten.

- Jeg er virkelig rasende, Martin, siger hun på et tidspunkt til ham og fortsætter:

- Du har efterladt et mærke på min arm, og i din hjerne synes du, det er sjovt. Du råbte af mig, Hvordan tillader du dig det?

Se videoen herunder:

I kølvandet på video har Martin Kove brudt tavsheden.

Han har udsendt en pressemeddelsen, hvori han undskylder over for Alicia Hannah-Kim.

- Jeg fortryder dybt og vil gerne undskylde min handlinger over for Alicia, som er rar og vidunderlig person, der ikke fortjente at komme i den situation, udtaler han og fortsætter:

- Jeg har altid respekteret hende og betragtet hende som højst professionel og talentfuld kollega på "Cobra Kai". Jeg ville lave sjov i øjeblikket, men gik for langt, og der er ingen undskyldning for min opførsel.

Sponsoreret indhold