Kendte22 timer siden

Tine Gøtzsche scorer værtsrolle i nyt underholdningsprogram

Tine Gøtzsche skal være vært på et nyt underholdningsprogram, der sendes på Kanal 5 og HBO Max
Den tidligere tv-vært har scoret et nyt værtsjob.
Den tidligere tv-vært har scoret et nyt værtsjob.
 Foto: Søren Jul Lamberth

- Jeg glæder mig til at følge deltagernes rejse og være en del af deres kamp for at fordoble deres indsats og måske ændre deres liv for altid.

Sådan lyder det fra Tine Gøtzsche om sin rolle som vært i det nye underholdningsprogram "Dobbelt op", der sendes på Kanal 5 og HBO Max til efteråret.

Her skal 12 par amatøriværksættere i hver runde forsøge at fordoble et bestemt pengeløb. I sidste runde skal 120.000 kroner blive til 240.000 kroner, og parret, der til slut har tjent flest penge, vinder 100.000 kroner oveni det indtjente. 

Programdirektør hos Warner Bros. Discovery i Danmark, Kristian Rosasco, er godt tilfreds med, at man er lykkedes med at få den rutinerede tv-vært som frontkvinde for programmet.

- Vi er utrolig stolte over at kunne præsentere Tine Gøtzsche som vært på "Dobbelt op" og glæder os til, at programserien, der kombinerer nervepirrende konkurrence, kreativitet og stærke relationer mellem deltagerne, rammer skærmen til efteråret.

Tine Gøtzsche var i mere end 20 år en del af DR, før hun i 2018 blev selvstændig.

Sponsoreret indhold