Kæresten 18 år yngre: Nu forsvarer Anna Camp aldersforskellen

LÆS OGSÅ: Kræftramt Jessie J deler hjerteskærende nyt: Nu er brysterne væk
Kærlighed kender ingen alder.
Det gør sig i hvert fald gældende for "Pitch Perfect"-skuespilleren Anna Camp, der danner par med den 18 år yngre stylist Jade Whipkey.
Det skriver hun i en kommentar til et Instagram-opslag, hvor deres aldersforskel er i fokus.
- Jeg har datet mænd på præcis min alder, og Jade er LANGT mere moden end nogen af dem. Vi har mere til fælles end nogen anden, jeg nogensinde har datet, og kan bogstaveligt talt snakke om alt muligt.
- Alle har ret til deres mening, og jeg ønsker alle alt godt, skriver den 42-årige skuespiller.
- Det er ikke okay!
Anna Camp er 42 år, mens Jade Whipkey er 24 år - og aldersforskellen er da heller ikke gået ubemærket hen.
I kommentarfeltet, hvor "Pitch Perfect"-skuespilleren valgte smide en bemærkning, hagler kritikken ned. Flere brugere er således forarget over parrets kærlighed til hinanden.
- Aldersforskellen er ikke okay. Det her er mærkeligt, skriver en bruger, mens en anden skriver:
- Den slags aldersforskel i ethvert forhold gør mig meget utilpas.
Anna Camp og Jade Whipkey bekræftede deres romance tilbage i maj. Men det var dog først i sidste uge, at parret fik debut på den røde løber sammen.
Det skete ved premieren på "Bride Hard" i Los Angeles, hvor de holdte om hinanden og smilede stort.
Inden Camp fandt sammen med den 18 år yngre stylist har hun været gift med Skylar Astin, ligesom hun har været kædet sammen med Michael Johnson.