Kendte8 timer siden

Efter 17 års ægteskab: Dermot Mulroney og Prima Apollinaare skal skilles

Ifølge TMZ er det Dermot Mulroney, som har søgt om skilsmisse fra konen gennem 17 år
Dermot Mulroney og Prima Apollinaare skal skilles efter 17 år som mand og kone.
Dermot Mulroney og Prima Apollinaare skal skilles efter 17 år som mand og kone.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Nyt hot kendispar: Spottet sammen klokken tre om natten

I 2007 blev skuespiller Dermot Mulroney skilt fra Catherine Keener, som han havde været gift med siden 1990.

Kort efter fandt han sammen med Prima Apollinaare, som indtil 2015 gik under navnet Tharita Cutulle.

Apollinaare og Mulroney blev gift i 2008, men nu er det slut.

Det skriver TMZ.

TMZ har fået adgang til skilsmissepapirerne, og de afslører, at det var ”Anyone but You”-skuespilleren, som har søgt om skilsmisse.

Mediet skriver godt nok, at parret har været gift i 14 år, men i en artikel fra 2015, hvor Prima Apollinaares navneskifte afsløres, fremgår det, at de blev gift i 2008.

I skilsmissepapirerne fremgår det også, at Mulroney har søgt om ægtefællebidrag.

Samtidig har han ansøgt om, at Prima Apollinaare ikke kan modtage noget den anden vej.

I 2008 fik parret datteren Mabel Ray, og året efter kom datteren Sally til verden.

Det fremgår ikke af skilsmissepapirerne, hvilken ordning skuespilleren ønsker, men for nu deler han og Prima Apollinaare stadig adresse.

Med skilsmissen under opsejling er det altså Dermot Mulroneys andet ægteskab, som slutter efter 17 år.

Sponsoreret indhold