
Christopher og Cecilie Haugaard sælger sommerhuset efter tre år

LÆS OGSÅ: Søren Rasted og Lene Nystrøm bliver naboer
Det naturskønne Odsherred er endnu engang rammen om en eksklusiv handel.
Denne gang er det popstjernen Christopher og hans hustru, modellen Cecilie Haugaard, der står bag.
Parrets sommerresidens i det eftertragtede Ebbeløkke-område er netop blevet solgt for 4.495.000 kroner. Men salget er tilsyneladende sket i absolut stilhed, da ejendommen ikke officielt har været sat til salg.
Det 93 kvadratmeter store træhus, der blev opført i 1971 og senest renoveret for snart 50 år siden, blev i sin tid erhvervet af parret for 3,2 millioner kroner.
De skrev under den 13. maj 2022 og kunne allerede nyde de første sommerdage i deres nye omgivelser fra den 1. juni samme år.
Men deres ferieidyl fik altså ikke mange sæsoner at leve i, for nu har huset skiftet ejer.
Med sin beliggenhed tæt på både Sommerland Sjælland og de børnevenlige strande ved Ebbeløkke har huset uden tvivl haft bred appel – især til børnefamilier som Christopher og Cecilies egen.

Om der er et nyt sommerhus på vej, vides ikke. Men der bliver ikke sparet på noget, når Christopher og Cecilie Haugaard investerer i mursten.
Parret har således smidt hele 16,5 millioner kroner efter deres nuværende villa i det eksklusive Hellerup, hvor de har både Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas som naboer.
Huset, der er på 237 kvadratmeter fordelt på otte værelser, blev opført i 1901 og har været igennem en større renovering.
