Kendte12 timer siden

Eric Christian Olsen og Sarah Wright Olsen er blevet forældre - fem måneder efter de mistede deres hjem

Skuespillerparret Eric Christian Olsen og Sarah Wright Olsen er blevet forældre for fjerde gang – fem måneder efter at de på tragisk vis mistede familiens hjem i voldsomme naturbrande i Californien

 Foto: Michael Tran/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Los Angeles står i flammer: Hollywood er forvandlet til helvede

Fem måneder efter de mistede hele deres hjem i voldsomme naturbrande, tilsmiler lykken igen skuespillerparret Eric Christian Olsen, 48, og Sarah Wright Olsen, 41.

Søndag annoncerede parret nemlig, at de er blevet forældre for fjerde gang, da 41-årige Sarah Wright Olsen nedkom med en lille pige.

Den lille ny har fået navnet Ocean Rain og kom til verden 17. juni, fortæller parret på instagram.

Her fortæller de også – dog uden at gå i detaljer – at det var en særdeles hård fødsel:

- Helt vildt taknemlig for vores fantastiske team, der hjalp os med at få hende sikkert ud under en meget kompliceret fødsel. Jeg kan ikke vente med at dele detaljerne en dag, tilføjer Sarah Wright Olsen, der blandt andet kendes fra ”Spinning Out”, på det sociale medie.

Parret annoncerede, at de ventede en lille en i begyndelsen af året, hvor det altså også kom frem, at parret var blandt dem, der havde mistet alt i de voldsomme naturbrande, der hærgede Los Angeles-området.

Den første brand brød ud i begyndelsen af januar, og herefter gik det stærkt. Brandene nåede at sprede sig til byområderne Pacific Palisades og Altadena i henholdsvis det nordvestlige Los Angeles og nordlige Los Angeles – og i den forbindelse mistede mange deres hjem.

Eric Christian Olsen og Sarah Wright Olsen blev gift i 2012 og er i forvejen forældre til døtrene Winter Story, 4, Esmé Olivia, 8, samt sønnen Wyatt Oliver på 11.

Sponsoreret indhold