Krimi12 timer siden
Afdød person nær Aarhus er en 50-årig kvinde: 29-årig kvinde anholdt i sagen
Det var en 50-årig kvinde, der mistede livet søndag eftermiddag i Viby, efter at hun blev stykket med en skarp genstand
Af Ritzau

Den 29-årige anholdte kvinde bliver fremstillet i grundlovsforhør klokken 10.30 ved Retten i Aarhus.
Foto: Presse-fotos.dkDet var en 50-årig kvinde, der søndag eftermiddag blev stukket med en skarp genstand i Viby J ved Aarhus.
Det skriver Østjyllands Politi på X.
En 29-årig kvinde er anholdt i sagen og vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus mandag klokken 10.30.
Den afdødes pårørende er underrettet.
Søndag eftermiddag fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en person i en bil i Viby J var blevet stukket med en skarp genstand og senere var afgået ved døden.
Det fremgår ikke af politiets opslag på X mandag morgen, hvad den 29-årige kvinde er sigtet for.
Ved grundlovsforhøret i Retten i Aarhus vil anklagemyndigheden anmode om lukkede døre.