Krimi17 timer siden

12-årig pige angrebet af haj i USA: Andet angreb på én uge

For anden gang på blot en uge er et barn blevet angrebet af en haj ud for den amerikanske østkyst. Denne gang var offeret en pige på blot 12 år
Det er uvist, hvilken hajart der angreb de to piger. Her ses en hvidhaj, som er kendt for at leve i begge områder.
Det er uvist, hvilken hajart der angreb de to piger. Her ses en hvidhaj, som er kendt for at leve i begge områder.
 Foto: Clay Coleman/Science Photo Library/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Influencer i dyb sorg: 9-årig datter alvorligt kvæstet i hajangreb

Tidligere på måneden blev den amerikanske influencer Nadia Lendels datter angrebet af en haj ud for Floridas kyst. Blot en uge senere er endnu et barn så blevet offer for det frygtede rovdyr.

En 12-årig pige blev i sidste uge angrebet af en haj, mens hun badede i vandet ud for South Carolina. Den 12-årige pige blev bidt i benet og er uden for livsfare.

Det skriver det amerikanske medie People.

Angrebet fandt sted omkring middagstid 17. juni, hvor pigen badede ud for et hotel ved det såkaldte Hilton Head Island. Hajen efterlod pigen med voldsomme bidskader i det ene ben, og hun blev fløjet til videre behandling på hospitalet.

Her melder lægerne, at hun er uden for livsfare efter det uhyggelige angreb.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-06-16/Skaermbillede-2025-06-16-kl.-13.09.48.png
Niårige Leah Lendel fik næsten bidt sin højre hånd helt af.
 Foto: Privat

Angrebet kommer altså blot en uge efter, at influencer Nadia Lendels niårige datter blev angrebet af en anden haj.

Den niårige pige fik næsten hele sin højre hånd bidt helt af under angrebet, der fandt sted under en badetur ud for Boca Grande i Florida.

Den lille pige blev også fløjet til specialiseret behandling på et hospital.

Her gennemgik hun en seks timer lang – og meget avanceret – operation. Operationen betyder formentlig, at den lille pige kan beholde sin hånd.

- Det er i sandhed et mirakel.

- De måtte hente arterier fra hendes ben og overføre til hendes hånd. De fik genskabt blodgennemstrømningen til hendes hånd. Fik indsat tråd i hendes knogle, fortalte mor Nadia i sidste uge.

Sponsoreret indhold