Sport12 timer siden

Konen smider bombe: Baseballstjernen Sean Hjelle beskyldt for utroskab og misbrug

Konen har på dramatisk vis delt en video på TikTok med parrets børn, hvor hun beskylder baseballstjernen for utroskab og misbrug
San Francisco Giants pitcher Sean Hjelle throws to a Cleveland Guardians batter during the eighth inning of a baseball game Wednesday, June 18, 2025, in San Francisco. (AP Photo/Godofredo A. Vásquez)
San Francisco Giants-pitcheren Sean Hjelle bliver beskyldt for utroskab og misbrug af sin kone.
 Foto: Godofredo A. Vásquez/AP/Ritzau Scanpix

Hvis man scrollede muntert gennem sit TikTok-feed forleden, så fik man nok kaffen galt i halsen, hvis man kom forbi baseballstjernen Sean Hjelles kone, Caroline.

Hun delte nemlig fredag aften en chokerende video med sine to små børn, hvor hun beskyldte ham for utroskab og misbrug.

Det skriver New York Times.

I videoen kan man se Caroline Hjelle stå med sin og Giants-pitcherens mindste søn på armen, mens hun holder fast i deres største søn foran sig.

- Når min Major League Baseball-ægtemand forlader os på Mors Dag, en uge efter jeg endelig har opdaget hans affærer og stoppede med at finde mig i misbrug, og jeg derfor har opdraget mine to drenge alene, skriver hun til videoen.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-06-23/20250618064157145_1000.jpg
 Foto: Screenshot

Caroline Hjelle har også skrevet en tilhørende tekst til videoen, der søndag eftermiddag var blevet set over 3,4 millioner gange.

- Ja, jeg har forholdt mig tavs om dette alt for længe, skriver konen, der desuden til videoen har tilføjet Lorde-sangen "Man of the Year", der handler om utroskab.

Sean Hjelle har kommenteret anklagerne ved at sige, at han ikke ved, hvad han skal sige på nuværende tidspunkt.

- Jeg har ikke en officiel kommentar endnu. Jeg vil gerne tale med min agent og min advokat. Det her er noget, der har foregået i over et år i vores forhold, vores brud og seperation. Jeg vil ikke sige noget, før jeg har talt med de rigtige mennesker og ved, hvad næste skridt er.

Også Sean Hjelles klub, The Giants, har kommenteret sagen.

- Vi er klar over de alvorlige beskyldninger og har været i kontakt med ligaen. Den slags beskyldninger hører under deres reglement, så vi vil ikke kommentere sagen yderligere, før de har taget stilling.

Sponsoreret indhold