Kendte14 timer siden

Efter sygemelding-ballade: Det laver Nikolaj Hübbe nu

Lørdag aften er den tidligere balletmester i Tivoli, og her kunne han fortælle, at alt er godt
Humøret var højt lørdag aften, da Nikolaj Hübbe overværede forestillingen "Klods-Hans" i Tivoli.
Humøret var højt lørdag aften, da Nikolaj Hübbe overværede forestillingen "Klods-Hans" i Tivoli.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Deler sød nyhed: Er blevet mor

I juni 2024 blev Nikolaj Hübbe sygemeldt fra Det Kongelige Teater efter en række historier om dårligt arbejdsmiljø på Det Kongelige Teaters Balletskole.

I efteråret kom det frem, at Hübbe var stoppet før tid som balletmester.

Sagen tog en ny drejning i april i år, da den tidligere ”Vild med dans”-dommer indrømmede, at han slet ikke var syg – han var i stedet blot ”vred”.

Lørdag aften var Nikolaj Hübbe atter ude i offentligheden, da han var på plads til ”Klods-Hans”-forestillingen i Tivoli, og her ville den tidligere balletmester gerne fortælle, hvordan det går for tiden.

- Jeg har det godt. Jeg går en masse i gym, og så har jeg været en masse ude at rejse, og så har jeg taget et kørekort, fortæller han til SE og HØR.

- Jeg havde et kørekort, da jeg boede i USA, men lige før jeg flyttede hjem til Danmark, kom der en ny lov om, at man skulle tage det europæiske, så derfor har jeg aldrig fået det taget. Lige pludselig havde jeg tiden til at tage det.

Kørekortet har heller ikke været svært at tage. For Hübbe har det været ”ligesom at køre på cykel”.

Med stoppet på Det Kongelige Teater er der også kommet flere huller i kalenderen, men det er ikke fordi, at han ikke ved, hvad tiden skal gå med.

- Jeg har nogle projekter, men dem holder jeg lige for mig selv endnu.

Han ville dog godt afsløre, at det både er projekter i Danmark og i udlandet.

Sponsoreret indhold