Kendte18 timer siden

Linse Kessler: Varm velkomst på Bryggen

Den barmfagre realitydeltager er nu kioskejer, og det elsker hun
Linse er klar til kunder med slush ice, slik og Limfjords Porter - og en selfie, hvis tiden tillader det.
Linse er klar til kunder med slush ice, slik og Limfjords Porter - og en selfie, hvis tiden tillader det.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Linse Kessler taler ud om uvenskabet med Geggo

Chips, slik, slush ice og billig kaffe står klar på hylderne i Bryggens Kjosk. Og så er der selvfølgelig en række Limfjords Porter på køl.

- Det var Moppers ynglingsøl, siger Linse, da hun byder SE og HØR indenfor i sit forretningseventyr.

Det er 14 dage siden, at hun åbnede kiosken sammen med sin partner Lotte.

- Der har været vildt god opbakning. Nogle af Bryggen-beboerne kommer bare ind for lige at se det, og de siger, her er hyggeligt og mange farver og gud hvor er her rent, siger Linse Kessler.

Hylderne skal være fyldte, og det må Linse selv sørge for, så der er chips, slik og sodavand på plads i Bryggens farverige Kjosk.
Hylderne skal være fyldte, og det må Linse selv sørge for, så der er chips, slik og sodavand på plads i Bryggens farverige Kjosk.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Der kommer også mange turister, som lige vil se Linse og håber på en selfie, og det får de selvfølgelig, når Linse ikke har travlt med et ekspedere.

- De køber lige noget og siger, at de gerne vil støtte mig, siger Linse.

Sammen med sin partner er de stadig ved at finde ud af, hvad der tiltrækker kunderne.

- Da vi skulle starte ud og havde vi ikke en formue, så vi var nødt til at starte ud med lidt ad gangen og se, hvad der duede.

- Nu da vi har bestilt til anden gang, så var vi meget klogere på, hvad der sælger, forklarer kioskejeren.

Kioskejeren selv serverer billig kaffe til både stamkunder og nysgerrige turister.
Kioskejeren selv serverer billig kaffe til både stamkunder og nysgerrige turister.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Lige nu er det Linse og Lotte, der passer biksen, men de håber på sigt, at de kan få råd til at få en ung pige eller dreng til at tage nogle vagter.

- Der er ikke overskud endnu, der kommer til at gå nogle måneder, hvis vi er heldige, vurderer Linse.

Hun har haft mange forretningseventyr, men det her er noget særligt.

- Det er vildt hyggeligt, og jeg kunne ikke komme mere på hjemmebane. Jeg kender alle her, jubler Linse, der selv bor i samme område som butikken.

- Og alle dem som jeg ikke kendte før, dem lærer jeg at kende, for vi har slush ice og bland selv slik, så nu lærer jeg ungerne at kende, siger Linse, der selvfølgelig også får et dagligt gensyn med Lebbe-Lone, som i mange år var en fast del af TV3-programmet ”Familien fra Bryggen”.

Sponsoreret indhold