Nyheder20. juni 2025
Kiks tilbagekaldes i hele landet: Sundhedsskadelige stoffer
Der er både for højt indhold af stofferne 3-MCPD-estere og glycidylestere, og de er begge potentielt sundhedsskadelige, skriver Fødevarestyrelsen

Øverste billede: Osmania biscuits, Nederste billede: Bourbon chocolate flavoured sandwich biscuits
Foto: FødevarestyrelsenTo kiks-pakker bliver nu tilbagekaldt.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om Bourbon chocolate flavoured sandwich biscuits og Bourbon Osmania biscuits, der begge er blevet solgt i basarer og specialbutikker over hele Danmark.
De bliver tilbagekaldt, fordi de indeholder for høje mængder af stofferne 3-MCPD-estere og glycidylestere, og disse kan udgøre en sundhedsrisiko.
Helt præcist er der tale om følgende produkter:
Bourbon Osmania biscuits
400 g – Produktionsdato: 22-07-2024 – Bedst før: 22-07-2025
Bourbon chocolate flavoured sandwich biscuits
500 g – Produktionsdato: 25-08-2024 – Bedst før: 24-08-2025
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du smider produkterne ud eller afleverer dem tilbage i butikken, hvor de er købt.