Lene Beier søger hjælp til alpehotellet: Ikke nogen nem proces

LÆS OGSÅ: Lene Beiers rørende fødselsdag: Men dette overskygger festen
Der er masser at gøre, når man driver et alpehotel. Også så meget, at Lene Beier har brug for flere hænder.
Derfor har tv-værten forleden opslået en jobannonce via Instagram, hvor hun søger nye medarbejdere til alpehotellet i Tyrol, Hotel Edelweiss, som hun har sammen med gemalen Anders.
Og det er væltet ind med interesserede ansøgere. Så Lene Beier har måttet lukke igen.
Nu er det tid til at vælge den helt rigtige kandidat, og det bliver en stor udfordring, indrømmer den tidligere "Landmand søger kærlighed"-vært.
- Det er ikke nogen nem proces, fordi der er virkelig, virkelig mange gode imellem, siger hun i en story på Instagram.
Her fortæller hun, at hun har printet alle de ansøgninger, hun har modtaget, ud, og hun er blæst bagover over den overvældende interesse for den midlertidige stilling, som er fra 1. juli til uge 43.