Kendte13 timer siden

Umut Sakarya deler dejlig nyhed: Har bestået vigtig prøve

Kørekortet kommer tættere på for Umut Sakarya, der midt i bryllupsforberedelserne har bestået teoriprøven og nu kun mangler det sidste gear: selve køreprøven.
Privat er Umut Sakarya og Johanne Havshøj godt kørende - men der skal mere til, hvis der skal fire hjul under forholdet.
Privat er Umut Sakarya og Johanne Havshøj godt kørende - men der skal mere til, hvis der skal fire hjul under forholdet.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Umut Sakarya og Johanne Havshøj vil købe gård på Fyn

Der er fuld fart på livet for Umut Sakarya i øjeblikket – både personligt og professionelt. Og nu har han fået endnu en sejr i hus: teoriprøven til kørekortet.

I et opslag på sociale medier delte den populære madprofil torsdag selv nyheden:

"Jeg har lige bestået teori! ´"

"Nu mangler vi bare køreprøven."

Det sker midt i en hektisk periode, hvor bryllupsforberedelser fylder kalenderen.

Sammen med sin forlovede, Johanne Havshøj, deltog Umut i weekenden i premieren på balletten Den store Gatsby i Operaen, hvor de afslørede, at brylluppet ikke et traditionelt festbrag.

I stedet har parret valgt at gøre det på deres egen måde: med koncert og reception i kirken og omkring 150 inviterede gæster.

Og det er et beskedent antal, hvis man spørger Umut selv – i hvert fald i forhold til de tyrkiske bryllupper, han kender hjemmefra.

Midt i det hele har kendisparret - og ikke alene Umut - så kastet sig over kørekortet sammen.

- Vi er ved at tage kørekort.

- Vi er lige ved at være der, begge to på en gang, så vi gør os klar til at kunne komme ud på landet, lød det fra Umut for nylig.

Selvom han tidligere har forsøgt sig, satte han dengang bremsen i.

- Jeg har prøvet at tage det før, men der stoppede jeg midtvejs, fordi jeg ikke følte, at jeg var der, hvor jeg mentalt kunne holde fokus. Men nu føles det hele rigtigt, og det er næsten for let, forklarede han.

Nu mangler kun køreprøven – og måske et bryllup – før Umut og Johanne for alvor kan træde speederen i bund.

Sponsoreret indhold