Kendte18. juni 2025

Tv-værten Jan Beasley i chok: Her bryder blodig morder ind i hendes hus

Overvågningskamera viser, hvordan den australske tv-vært var hjemme, da en kvinde overdækket af blod pludselig smadrede hendes dør og brød ind i hendes hus
På overvågningsbillederne kan man se, hvordan kvinden bryder ind gennem glasdøren.
På overvågningsbillederne kan man se, hvordan kvinden bryder ind gennem glasdøren.

Hvis den australske tv-personlighed Jan Beasley er rystet i sin grundvold, er det helt forståeligt.

Forleden var hun nemlig hjemme, da en formodet drabskvinde overdækket af blod pludselig brød ind i hendes hjem.

Det skriver News.com.au.

Ifølge mediet fandt episoden sted mandag.

Her skal en 30-årig kvinde angiveligt først have dræbt en af Jan Beasleys naboer, en 65-årig mand ved navn Andrew Sorby-Adams, med adskillige knivstik.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-06-18/3_0.jpg
Jan Beasley var hjemme, da den formodede drabskvinde pludselig brød ind i hendes hjem.
 Foto: Channel Seven

Herefter skal hun være brudt ind hos Channel 7-værten ved at smadre et vindue med en potteplante og gå ind af bagdøren.

Både Jan Beasley og hendes mand, John, var hjemme, da den blodige kvinde brød ind, og på overvågningskamera kan man høre dem panisk råbe, at hun skal forlade deres hus.

Heldigvis nåede politiet at komme, inden situationen eskalerede, og kvinden blev anholdt på stedet.

Det tog dog hele fem betjente at få kvinden ned på jorden.

Hun er nu blevet sigtet for både drab og indbrud.

Motivet for drabet er endnu ukendt.

Kvinden bor angiveligt i nabolaget, men skal efter sigende være ved at blive smidt ud, fordi hun ikke har betalt husleje den seneste tid.

Sponsoreret indhold