Efter drab: Ny ordning skal beskytte kvinder - men bruges alt for lidt

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV 2 Kosmopol. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Direktøren for krisecenteret Danner står dybt rystet tilbage efter det seneste kvindedrab.

- Han havde jo et tilhold mod sin ekskone. Så jeg tænker, at lige præcis her, kunne den omvendte fodlænke måske have gjort en forskel, siger direktøren, Mette Marie Yde til TV 2 Kosmopol.

Den 1. juli 2025 indføres en ny beskyttelsesordning i Danmark: Den omvendte fodlænke.

Ordningen skal give bedre sikkerhed til ofre for partnervold og stalking ved at gøre det muligt at overvåge, om opholdsforbuddet overholdes.

I første omgang er det dog kun en forsøgsordning, hvor 15 fodlænker bliver fordelt på tre politikredse, og den del er Krisecenteret Danner ikke helt tilfredse med.

- Nu har politikerne jo lige vedtaget denne lov, som skal gå i gang 1. juli. Så det er ret tidligt, vi er ude og siger, at vi vil have mere. Men det gør vi alligevel, siger Danners direktør.

Opråbet kommer efter det tragiske drab i Brønshøj, hvor en 47-årig kvinde mistede livet på åben gade i Brønshøj, skudt af sin 61-årige eksmand.

- Det er jo helt forfærdeligt og meget voldsomt, tilføjer Mette Marie Yde.

Den omvendte fodlænke fungerer ved, at gerningsmanden bærer en GPS-enhed, som giver politiet besked, hvis han nærmer sig offeret. På den måde kan politiet hurtigere gribe ind.

Forslaget blev oprindeligt fremsat af SF i 2023, og partiet deler Danners kritik.

- Jeg er fuldstændig enig i, at det her skal være en permanent ordning. Det burde være en no-brainer. Jeg forstår ikke, at ordningen ikke er permanent fra starten. Det her handler jo om menneskeliv, som kunne være reddet, siger retsordfører Karina Lorentzen fra SF til TV 2 Kosmopol.

Og holdningen står hverken Danner eller SF alene med.

- Jeg kommer til at stille en del spørgsmål på baggrund af den her sag, forklarer retsordfører for Dansk Folkeparti, Mette Thiesen.

- Vi ved jo fra erfaringer fra Norge, at den her ordning virker. Så hvorfor skal det være en forsøgsordning? Hvis de kan i Norge, så kan vi det også i Danmark. Det er da i hvert fald et land, vi normalt sammenligner os med. Så jeg er helt enig i, at ordningen skal gælde i hele landet, og at den skal være permanent, siger også Enhedslistens Rosa Lund.

Hos Det Radikale Venstre peger man pilen et særligt sted hen.

- Jeg spørger mig selv, hvad regeringen laver? Jeg synes, at det kalder på national strategi mod kvindedrab og mod partnervold, siger den politiske leder for de Radikale Venstre, Martin Lidegaard.

Spørger man Venstres Jan E. Jørgensen er man i regeringen positivt stemt overfor Danners opråb.

- Jamen altså, det her, det er jo noget, vi tager op med justitsministeren, og så må vi se, om ikke det er den vej, vi skal gå. I Venstre mener vi, at det er det, og så må vi se, hvor hurtigt det kan gå, så vi forhåbentlig kan undgå tilsvarende tragiske sager fremover, forklarer han.

Både krisecentre og politikere håber, at ordningen kan udvides og gøres permanent inden de tre år, som forsøgsordningen er sat til at vare.

- Så det er jo rigtig dejligt, at der er opbakning til det. Så vi håber, at vi kan tage dem på ordet, afslutter direktøren for Danner, Mette Marie Yde.

https://www.tv2kosmopol.dk/metropolen/hvorfor-venter-vi-med-at-beskytte-voldsudsatte-kvinder-73426

Redaktionel kontakt:

Hans Nørgaard Christensen

tlf.: +4521618837

e-mail: hach@tv2kosmopol.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV 2 Kosmopol ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

- Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

- En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

- Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet - også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

- Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

- Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

- Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

- Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)