
Millionoverskud til Jussi Adler-Olsen trods sygdom
LÆS OGSÅ: Sådan har Jussi planlagt sin død
The show must go on.
Det blev i 2024 til et overskud på 2,5 mio. kr. i krimi-kongen Jussi Adler-Olsens firma ADLEROLSEN.DEP ApS, selv om 74-årige Jussi er ramt af en uhelbredelig knoglemarvkræft.
- Resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 2024 er ikke påvirket af usædvanlige forhold, står der endda i ledelsesberetningen.
Jussi Adler-Olsen oplevede for år tilbage at blive ramt af tyktarms- og prostatakræft, som han slap godt fra, men i starten af 2024 fik han diagnosen "uhelbredelig knoglemarvskræft". Han blev indlagt og måtte aflyse alle aftaler - blandt andet en stor bogturné i Tyskland, hvor han er et kæmpestort navn.
I regnskabet er bruttofortjenesten da også faldet voldsomt fra 2023 til 2024 - fra 19 mio. kr. til 8,8 mio. kr.
Der er imidlertid sparet masser af penge op i ADLEROLSEN.DEP.
Egenkapitalen er på 111 mio. kr., hvilket er små to millioner kr. færre end i 2023.
Jussi Adler-Olsen har fuldt fortjent bevilliget sig selv et ekstraordinært udbytte på 4,5 mio. kr.
Sidste år var beløbet 3 mio. kr.
Jussi Adler-Olsen har sikret sig, at Afdeling Q med Carl Mørck, Assad, og Rose takket være en aftale med forfatterne Stine Bolther og Line Holm lever videre efter hans død.
