Krimi9 timer siden (opd. 9 timer siden)
To mænd sigtet for drab efter mistænkeligt dødsfald
To mænd er anholdt og sigtet, efter at en 71-årig kvinde blev fundet død i Esbjerg
Af Ritzau

En 71-årig kvinde er tirsdag fundet død i Esbjerg.
Foto: Presse-fotos.dkTo mænd er anholdt og sigtet for drab i forbindelse med et fund af en afdød 71-årig kvinde i Esbjerg, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på X.
Tidligere tirsdag oplyste politikredsen, at det efterforskede et mistænkeligt dødsfald på Kingosvej i Esbjerg.
Det er i forbindelse med det dødsfald, at de to mænd er sigtet for drab.
Kvindens pårørende er underrettet.
Kort før middag meddelte politiet på X, at det var til stede på Kingosvej for at undersøge et mistænkeligt forhold.
Her blev borgere opfordret til at respektere politiets afspærringer og anvisninger.