Kendte8 timer siden

Sjældent set: Brad Pitt viser sig frem med kæresten på rød løber

Brad Pitt og kæresten Ines de Ramon viste sig for en sjælden gangs skyld frem på en rød løber mandag
Brad Pitt og Ines de Ramon viser sig sjældent frem på den røde løber.
Brad Pitt og Ines de Ramon viser sig sjældent frem på den røde løber.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Læs også: Helt tæt på Ines de Ramon: Her er Brad Pitts nye kæreste

Det er ikke tit, det sker, men til premieren på filmen "F1", der fandt sted i New York mandag aften, dukkede Brad Pitt op med sin kæreste.

Hendes navn er Ines de Ramon, og selvom det er kendt, at de to danner par, er det altså ikke tit, de viser sig frem i offentligheden på den måde.

At Brad Pitt dukkede op er måske ikke så mærkeligt, idet han spiller med i filmen i rollen som en tidligere Formel 1-kører.

Stjernen fik også lejlighed til at vise en ny frisure frem, idet han var blevet karseklippet. En frisure, han første gang havde i begyndelsen af sit forhold med ekskonen Angelina Jolie.

Fredag fangede fotograferne også parret, da de spiste en stjernebesat middag med Bradley Cooper og Gigi Hadid på et steakhouse i New York.

Brad Pitt og Ines de Ramon havde deres debut på den røde løber i september 2024, da de troppede op til premieren på filmen "Wolfs", hvor Brad Pitt spillede sammen med sin gode ven George Clooney.

32-årige Ines de Ramon er Head of wholesale (ansvarlig for engros-salg, red.) hos smykkevirksomheden Anita Ko Jewelry, der har kunder som Hailey Bieber og Kourtney Kardashian.

Sponsoreret indhold