Hvis man ønsker at blive dansk statsborger, bliver det nu dyrere end hidtil.
Hidtil har det kostet 4000 kroner, men fremover vil det koste 6000 kroner, så det i højere grad afspejler omkostningerne ved sagens behandling.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) kalder ansøgningerne en omfattende proces.
- Det er sund fornuft, at vi nu hæver gebyret for at søge om dansk statsborgerskab. Meningen er, at det bedre skal afspejle de udgifter, den danske stat rent faktisk har til at behandle sagerne, siger han.
Gebyret for førstegangsansøgere er fortsat 4000 kroner for unge født eller opvokset i Danmark. Det skyldes, at Danmark har særlige internationale forpligtelser for gruppen.
En aftalekreds blev enige om at hæve gebyrerne i juni 2024, og det udmøntes nu i praksis fra 18. juni. Loven trådte i kraft 1. maj, men it-løsningen er først blevet klar nu, oplyser ministeriet.
Mødes en ansøger af et afslag, har vedkommende i dag kunne genansøge utallige gange uden ekstra omkostninger. Fremover bliver kun den første genansøgning gratis, mens man derefter skal betale gebyr på 3000 kroner.
Ministeren har tidligere sagt, at ministeriet har set adskillige eksempler på, at ansøgere har ansøgt mange gange og fået afslag hver eneste gang.
- På samme måde koster det selvfølgelig også penge at behandle genansøgninger. Det skal der selvfølgelig også være et gebyr for. Så jeg mener, at der er tale om yderst fornuftige ændringer, siger Kaare Dybvad Bek.
Folketinget tildeler to gange om året dansk statsborgerskab til nye statsborgere. Det sker ved, at der fremsættes et lovforslag med navnene på de personer, der har ansøgt om at få et dansk statsborgerskab.
I 2025 vil der kun blive tildelt statsborgerskaber i foråret, hvilket skyldes travlhed, fordi Danmark overtager formandskabet af EU i andet halvår.
Håbefulde personer må derfor vente til et nyt lovforslag bliver fremsat i begyndelsen af 2026.