IQ under 70: Alligevel skal de til eksamen som de andre

Landet over knokler skoleelever i øjeblikket med 9. klasses afgangseksamen. De bliver målt og vejet efter ni års skolegang, men det sker på meget ulige vilkår.

Det mener Simone Hansen, der er pædagog i en specialklasse i udskolingen på Vestergårdsskolen i Viby, til TV2 Østjylland.

- Særligt de skriftlige prøver har været virkelig udfordrende. Jeg har elever, der er gået fuldstændig kolde, fordi det er alt for svært. De har kigget på opgaven, og de ved ikke, hvad de skal. De bliver trætte af det og vender skylden indad, fortæller hun.

Simone Hansen forstår ikke, hvorfor alle eleverne i specialklasserne skal til de samme prøver, som elever i de almene klasser, fordi de kommer med helt andre forudsætninger.

- Mange af dem har et loft for at kunne udvikle sig fagligt, og det har de nået ret tidligt. Så uanset hvor meget man presser på og fylder i deres kasser, så gemmer de det ikke. Deres IQ er ofte under 70, så mentalt er de slet ikke på det niveau, hvor de forstår de opgaver, der bliver stillet, siger Simone Hansen. Lovgivningen på området er ikke til at tage fejl af.

- Elever med en eller flere fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser skal ligesom alle andre elever som det helt klare udgangspunkt aflægge alle folkeskolens obligatoriske prøver, fremgår det hos Børne- og Undervisningsministeriet.

Der er dog mulighed for fritagelse eller for at gå til eksamen på særlige vilkår.

- Vi har snakket om fritagelse med flere af dem, men det er ikke noget, man opfordrer til, for hvad er alternativet? Så kommer du ud uden noget 9. klasses afgangsbevis, siger Simone Hansen og understreger, at det er en kritik af systemet generelt og ikke skolen, hun arbejder på.

Kommer elever op til eksamen på særlige vilkår, kan det for eksempel være mere tid, men heller ikke det, oplever Simone Hansen som en hjælp.

- Det er ekstra tid til noget, du ikke forstår. For nogle giver det mening, men jeg oplever egentlig bare, at eleverne synes, at det er vildt lang tid. Nogle sidder og kigger rundt og spørger, hvad er det, jeg skal, på trods af at de har prøvet det et par dage inden. De er pressede og kede af det, siger hun.

Simone Hansen foreslår derfor, at elever i specialklasser tilbydes en tredje vej i tillæg til at gå til eksamen eller blive fritaget.

- Det kunne være en udtalelse, du får med, men jeg tænker også, at karaktersystemet burde tilpasses de her elever i specialklasserne. Det kunne være et særskilt eksamensbevis – du har gået i specialklasse, du har været oppe til nogle prøver tilpasset dit kognitive niveau. Det er måske til 00 på almensporet, men du går ind og består nogle andre ting for det, du viser, er noget andet. Det kan også være en praktisk prøve, siger hun.

- Jeg synes virkelig, der mangler noget, for jeg forstår ikke for hvis skyld mine elever skal igennem det her, tilføjer hun.

Tanken om alternative eksamensformer møder opbakning fra Louise Bøttcher, der er lektor i neuropsykologi på DPU ved Aarhus Universitet og medlem af Det centrale handicapråd.

- Det kunne være interessant at prøve med nogle flere eksamensformer, for ved de nuværende kan det sagtens være, at det kommer til at handle for meget om prøven, og om man mestrer at gå til eksamen og i mindre grad, hvad det er, man kan fagligt. Det er et af vores forslag i Det centrale handicapråd, og der er også flere af mine kollegaer her på DPU, som har samme forslag om alternative prøveforløb, siger hun.

For Louise Bøttcher er det bare vigtigt, at man ikke ender i den modsatte grøft, hvor der ikke stilles krav til eleverne.

- Historisk har der været en tendens til, at man har sagt, de kan ikke, og så har frataget dem muligheden. Så, jeg synes, det er vigtigt at være på vagt, for der kan sagtens være nogle, der er i stand til at tage nogle af de her 9. klasses afgangsprøver.

Louise Bøttcher understreger i den forbindelse vigtigheden af at få et eksamensbevis.

- Den 9. klasses eksamen er mere afgørende, end man skulle tro. Der er nogle døre, der bliver åbnet eller lukket. Så selv om det kan virke hårdt at skulle presse de her unge, så kan det godt være i deres interesse på den lange bane.

Ifølge Simone Hansen er der meget opmærksomhed på, at skolegangen også for elever i specialklassen skal munde ud i eksamen. Hun har også en elev for hvem, de aktuelle prøver har været en uventet succes, men for flertallet er det efter hendes vurdering urimeligt svært.

Spørgsmål: Er det ikke bare et vilkår, at nogle klarer sig godt, og andre mindre godt til eksamen?

- Det kan man sige, men det er et vilkår, de ikke har valgt. De har jo ikke valgt at gå i specialklasse, de har ikke selv valgt at have kognitive udfordringer. Så når man så gerne vil have alle videre efter folkeskolen, så skal man også fokusere på, hvordan det foregår i folkeskolen. Klæder vi de her elever på til at lykkes, eller klæder vi dem egentlig på til at fejle. Sådan som det er indrettet nu for specialklasser, så opfordrer det til, at man fejler, for du skal op til noget, du ikke har forudsætninger for at lykkes med.

Spørgsmål: Det er adgangsbilletten videre. Bliver de ikke nødt til at gennemføre på lige vilkår med alle andre?

- Jo, som systemet er nu, bliver de nødt til at gennemføre på samme vilkår, men de har jo ikke en skolegang, der er som alle andres, siger Simone Hansen.

Om få uger venter sommerferien, men for de af Simone Hansens elever, der har været til eksamen, har det været en hård tid og en svær afslutning på folkeskolen.

- Jeg oplever ikke, at det er glade elever, jeg sender ud af folkeskolen, som det ser ud nu - desværre.