Katie Price smider tøjet igen - og fremviser blodige plastre på numsen

LÆS OGSÅ: Fans i chok over Katie Prices gigantiske bryster
Hun er kendt for sine gigantiske bryster – og voluminøse baller. Og hun har aldrig været bange for at vise begge dele frem.
Nu gør den britiske fotomodel og tv-personlighed Katie Price det så igen – og denne gang afslører billederne så, at hun vist for nylig har været under kniven (… igen igen, fristes man til at skrive!).

I hvert fald er det tydeligt at se, at den 47-årige tv-personlighed, der nyder solen på spanske Ibiza, har to plastre solidt plantet på hver sin balle.
Noget tyder altså på, at Katie Price netop har fået en såkaldt balleforstørrelse med body-filler.
Indgrebet er en kosmetisk behandling, hvor man injicerer filler i ballerne for at gøre dem større, ligesom man også kan bruge fillerbehandlingen til at forme ballerne. Det smarte er desuden, at der er øjeblikkelig effekt – hvilket formentlig har glædet 47-årige Price, der som bekendt elsker kosmetiske indgreb.

Så sent som i december 2022 fik hun således sin 16. brystoperation, hvilket har medført, at hun nu har så store bryster, at hun ikke kan se over dem, når hun ligger på ryggen og solbader.
Denne gang stod hun dog op, mens hun nød det solrige vejr på Ibiza… men det kan selvfølgelig også skyldes, at ballerne stadig er ømme.