Reality13 timer siden

SE og HØR afslører: Nyt datingprogram på vej med kendte danskere

En ny stjernespækket datingsatsning er på vej, og SE og HØR kan nu løfte sløret for flere af detaljerne
Her er fire af de kommende otte deltagere i det nye datingprogram, som allerede er blevet optaget.
Her er fire af de kommende otte deltagere i det nye datingprogram, som allerede er blevet optaget.
 Foto: Mikael Rieck / Martin Høien / Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Nyt realityprogram på DR

Et splinternyt datingprogram spækket med kendte er blevet filmet, og det er planen, at det skal sendes allerede i år.

Det erfarer SE og HØR.

Amazon Prime står bag programmet, som gennem to uger har haft godt gang i kameraerne på Cypern, hvor optagelserne med de kendte danskere skete.

Ifølge SE og HØRs oplysninger er der i alt otte kendte deltagere, der i maj måned tog flyveren sydpå.

Blandt deltagerne er bokseren Sarah Mahfoud, influencer Frida Bolm, tidligere bachelor Casper Berthelsen og "Forræder"-vinder Marc Karaket Bach Nielsen.

Alle fire var singler under optagelserne, og for Frida Bolm skete det tidligere på året, hvilket tog rigtig hårdt på influenceren.

Så for hende må det have være svært at sige nej tak til sådan en lækker mulighed. På Instagram har hun da også teaset for noget tophemmeligt.

Og skønt ser det ud. Det kunne i hvert godt ligne et luksushus på Cypern.

Da Marc Karaket Bach Nielsen medvirkede i "Forræder", florerede der længe rygter om, at han dannede par med Silje Nybye fra samme program, men det afviste parret op til flere gange.

Nu tyder noget på, at Marc har taget chancen for at finde kærligheden i det nye program.

Sådan er det skruet sammen

Det nye program går ifølge SE og HØRs oplysninger ud på, at de skal date hinanden på kryds og tværs og finde ud af, om der opstår ægte kemi, når kameraerne ruller, og solen bager.

Samtidig skal de ned til de varmere solstrøj for at lære sig selv mere at kende. Måske der opstår romantisk kemi undervejs?

Selvom det er planen, at programmet skal sendes allerede i år, er intet sikkert endnu.

Angiveligt stammer konceptet fra Frankrig, hvor det allerede er et stort hit.

Sponsoreret indhold