Dansk sangerinde slet ikke til at kende: Kan du se, at det er MØ?

LÆS OGSÅ: Milliontab til Mø
Hvad sker der?!
Heartland Festival har lørdag fået besøg af ingen ringere end sangerinden MØ, der til forveksling lignede rocksangeren Marilyn Manson.
De glade festivalgæster havde direkte udsigt til MØ, der var iklædt sort tøj og en Minnie Mouse-trøje, ligesom hun havde helt glat, sort hår, en ikke-eksisterende sommerkulør - og til tider et dystert ansigtsudtryk.

"Lean"-sangerinden kom da også 15 minutter forsent til showet. Heldigvis havde det tålmodige publikum fornøjelsen af en bagende sol ved musikscenen Greenfield.
I modsætning til den propfyldte koncert med ANNIKA kort forinden var de unge mennesker knap så lette at spotte denne gang.
SE og HØR spottede dog én enkelt kendis blandt publikum.
Da MØ sparkede showet i gang sad "Forræder"-deltageren Rasmus Bruun nemlig og spiste en tilsyneladende lækker pasta med sine venner.
Under hele koncerten havde han dog ryggen til scenen. Så om skuespilleren kom for maden eller MØ's musikhits, er ikke til at vide.
Noget tyder på, at familiefaren var i madhumør snarere end musikhumør.
I sit civile liv går hun i øvrigt under navnet Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen.