Søn og børnebørn bor lige over for Jussi Adler-Olsen: Må vinke ude på vejen
For fire år siden solgte de villaen i Valby og købte hus på samme vej i Hørsholm som deres søn, Kes, 36, svigerdatter, Sandra, og børnebørnene Ellie på seks og Louie på tre år – men tilværelsen i Nordsjælland blev ikke, som Jussi Adler-Olsen, 74, og hustruen, Hanne, havde drømt om.
– Så blev jeg syg. Det vil sige, at når børnene er syge – og det er de jo hele tiden – så kan de ikke komme herover. Så vi måtte vinke ude på gaden. Det har vi gjort i nogle år nu, siger Jussi Adler-Olsen til SE og HØR og fortsætter:
– Selvfølgelig har jeg set dem, det er klart. Men det blev ikke, som vi havde regnet med – og vi blev heller ikke dem, de regnede med: De evige børnepassere. Det blev anderledes, fortæller forfatteren.
Må kun løfte fem kilo
I det hele taget er der mange ting, som Jussi Adler-Olsen gerne vil, men som han på grund af sin kræftsygdom ikke kan.
– Jeg ville gerne oftere i biografen, jeg ville gerne besøge venner, hvor de selv bor. Jeg ville gerne kunne modtage hvem som helst. Ikke være nervøs for, om jeg nu får en infektion, jeg ikke kan overleve, lyder det ærligt fra Jussi Adler-Olsen.
Han nævner også drømmerejsen til Japan, som han aldrig får.
– Jeg mangler jo bare at være normal og stærk. Det er altså lidt ydmygende at skulle bede sin kone om at bære plastikposerne ned ad gågaden, ikke? Det har jeg det ikke godt med. Men fem kilo er, hvad jeg må løfte, siger han.
– Jeg savner at kunne løfte rundt på mine børnebørn. De er for store nu. At kunne spille fodbold med dem. Og jeg savner at kunne gøre hvad som helst med min søn.
En af de gamle
Hvordan har han det med tanken om at skulle herfra en dag?
– Det, som folk, der skal dø, altid er mest kede af, er at skulle efterlade bunken af mennesker, som siger, de holder af en. Hvordan har jeg det med det? Det har jeg det ikke godt med. Det er irriterende, ærgerligt, trist. Men altså – jeg er 75. Det er da meget godt klaret. Med to kræftdiagnoser inden, som jeg er kommet over, og et meget strabadserende liv. Der har været fuld knald på i en del år, lyder det fra Jussi.
– Jeg ved, det kommer til at ske, og der er sikkert en hel masse, der kradser af undervejs – også mine helte, de bedste guitarister i verden. De forsvinder. Det er ret utåleligt. Så efterhånden kan jeg godt mærke, at jeg er en af de gamle nu.
Folder hænderne
”Afdeling Q”-skaberen har gjort sig tanker om, hvad der skal ske, når han dør:
– Jeg skal i kiste og ned i jorden. Det gør vi i min familie, fortæller han.
– Det skal være hernede, siger Jussi og peger mod Hørsholm Kirkegård ikke langt fra hjemmet.
– Hvorfor?
– Fordi det er den fedeste kirkegård, jeg har set i Danmark. Den er så fed og lækker. Nåh ja, Simon Spies ligger der også, men jeg kan vel nok alligevel finde en plads.
Jussi Adler-Olsen er ikke religiøs.
– Men jeg kommer fra en familie, som vægter det meget højere, end jeg gør, og de folder stille og roligt deres hænder på mine vegne hver dag, siger succesforfatteren.