Reality12. juni 2025

Simon Iversen afslører: Lagt for had af kærestens familie

Familien til Simon Iversens 17-årige kæreste Cecilie er bestemt ikke glade for, at hun har fundet sig en mand på 36
Realitystjernens kæreste er blot 17 år, og hendes familie bryder sig bestemt ikke om, at hun nu er sammen med en mand på 36. Video: SE og HØR / Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ! SIMON IVERSEN: - JEG GIDER IKKE KNALDE GAMLE KÆLLINGER

"Hvis det var min datter, så..."

Kommentarer som den har Simon Iversen fået rigtig, rigtig mange af, siden han stod frem med sin nye kæreste Cecilie. Forargelsen ligger i, at den 36-årige murers nye kæreste er 17 år gammel.

I kommentarsporet til diverse artikler er folk rasende over, at den tidligere realitydeltager kan finde på at finde sammen med en pige, der er 19 år yngre end ham selv.

De sure kommentarer og beskeder prellede af på tv-muskelbundtet, men da folk begyndte at nævne Cecilies forældre, gjorde det indtryk på hende.

- Så begynder nogle af kommentarerne at gå på hendes forældre, og jeg kan godt mærke, at det går Cecilie meget på, at hendes forældre bliver haglet ned over det her, fortæller Simon i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet".

Simon Iversen
De hårde kommentarer gør ikke indtryk på Simon, slår han fast i "Sladderministeriet".
 Foto: Søren Jul Lamberth, Privat

Flere af de tusindvis af danskere, som har reageret på Simons forhold til den 19 år yngre Cecilie, mener, at hendes forældre er uansvarlige, fordi de lod hende rejse på ferie og blive kærester med en så meget ældre mand.

- Det er ikke forældrenes valg. Det var Cecilie, der hamrede i bordet og sagde til sine forældre, at hun tog på ferie med mig, og sådan er det, forklarer "For lækker til love"-deltageren.

Familien har trukket sig

- Cecilie har jo det lille es i ærmet, at hun meget snart bliver 18. Og forældrene ved godt, at hvis de blokerer Cecilie og mig i at ses nu, hvad sker der så, når hun bliver 18? Vil hun så vende dem ryggen for at være sammen med mig? Med det kort kan hun holde dem i skak, siger Simon i podcasten.

Det lyder som et rødt flag det der, Simon…

- Altså, jeg er overhovedet ikke venner med hendes familie, og jeg tror ikke, det kommer til at ske foreløbig

Har de taget afstand?

- Ja. Jeg har haft Cecilies mor på besøg en enkelt gang, hvor vi snakkede lidt sammen, og det var det. Ellers har jeg ikke haft noget kontakt med hendes familie, svarer han.

Selv om den tidligere tv-kendis ikke har kontakt til sin nye svigerfamilie, så påvirker det ham i en eller anden grad, at de nu skal høre på en masse beskyldninger.

- Jeg har ikke hørt fra hendes far, men jeg er ked af, at han skal høre på det der med ”hvad hvis det var din datter”, siger Simon.

Se videoen øverst i artiklen eller hør hele afsnittet gratis på samtlige podcasttjenester!

Sponsoreret indhold