Slut efter 52 dage: Brittany Renner og Kevin Gates er blevet skilt

LÆS OGSÅ: Thriller- og spionforfatter Frederick Forsyth er død
Det er slut.
For Brittany Renner, der er kendt fra det amerikanske realityprogram "Basketball Wives", og rapperen Kevin Gates er blevet skilt.
De var gift i 52 dage.
Det bekræfter 33-årige Brittany Renner i et interview med REAL 92.3 LA ifølge SE og NØR Norge.
- Vi blev gift 6. april og skilt 28. maj, lyder det fra "Basketball Wives"-stjernen.
Brittany Renner fortæller videre, at hun fulgte sit hjerte, og håbede, at det ville ende anderledes.
- Jeg tror ikke, at nogen bliver gift for at blive skilt.
- Så det vigtigste for mig nu er 90 dage med fokus på mig selv.
Brittany Renner, der er muslim, fortæller, at der i islam er en 90-dages ventetid efter en skilsmisse.
Herunder for at afklare, om kvinden er gravid.
39-årige Kevin Gates med det borgerlige navn Kevin Jerome Gilyard har i skrivende stund ikke sat ord på skilsmissen.
