Hollywood11 timer siden

Se alle billederne: Stjernerne stråler til Tony Awards 2025

Den amerikanske teaterverden blev fejret stort søndag aften, da Tony Awards 2025 løb af stablen med stående ovationer, stærke følelsesudbrud og et væld af velfortjente priser

Tony Awards 2025

LÆS OGSÅ: Trump går efter George Clooneys kone: Kan blive smidt ud af USA

Med Cynthia Erivo som sprudlende vært, en "Hamilton"-genforening og både debutanter og veteraner blandt vinderne, var årets Tony Awards endnu en gang en hyldest til teatrets magi.

Aftenens helt store triumfator blev "Maybe Happy Ending", der snuppede seks priser – herunder bedste musical, bedste manuskript, bedste musik og bedste scenografi.

Darren Criss blev kåret som bedste mandlige hovedrolle i en musical for sin præstation i det rørende stykke om kærlighed og teknologi.

"Succession"-stjernen Sarah Snook tog prisen som bedste kvindelige hovedrolle i et skuespil for sin præstation i "The Picture of Dorian Gray", hvor hun bar hele forestillingen solo og spillede samtlige karakterer – en tour de force, der scorede massive roser ved premieren.

Cole Escola skabte også historie som den første åbent non-binære skuespiller til at vinde bedste mandlige hovedrolle i et skuespil for "Oh, Mary!".

Derudover havde Pussycat Dolls-forsangeren Nicole Scherzinger også en mildest talt god aften.

Udover at levere en imponerende optræden, scorede hun også bedste kvindelige hovedrolle i en musical for sin rolle som Norma Desmond i "Sunset Boulevard", som samtidig blev kåret til bedste genopsætning af en musical.

Se alle billederne fra nattens Tony Awards i galleriet øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold