Reality10. juni 2025

Mai Cermeño sov med Alexander i "Bachelorette": - Det kom sgu meget bag på mig

Alexander Wessel Rasmussen er overrasket, men lykkelig over, at han er den, som Mai Cermeño allerhelst vil overnatte med i "Bachelorette"
Mai Cermeño og Alexander Wessel Rasmussen deler en intim stund i TV 2's "Bachelorette".
Mai Cermeño og Alexander Wessel Rasmussen deler en intim stund i TV 2's "Bachelorette".
 Foto: TV 2

LÆS OGSÅ: Ikke vist i "Bachelorette": Vi er sårede

Mark bliver sindssygt presset, da hans udkårne, Mai Cermeño, for anden gang tager Alexander med på en singledate. Og med god grund.

For bacheloretten har jo fået en nøgle af produktionen, som kun kan bruges denne dag - og hun inviterer derfor sin date med ind i den private villa for noget kamerafri alenetid og overnatning sammen.

Noget, han overrasket skynder sig at takke ja til.

- Jeg bliver jo sindssygt glad et eller andet sted, fordi den nøgle er jo en mulighed for, at man får god tid på en date, siger Alexander Wessel Rasmussen til SE og HØR.

- Så jeg bliver faktisk ret glad, da hun lige hiver den frem, fordi det viser jo også, at hun gerne vil fortsætte med at date. Det er jo bare dejligt.

"Bachelorette"-bejlerne havde intet fået at vide om den magiske nøgle, som i denne sæson bliver introduceret noget før end tidligere.

- Jeg havde slet ikke set den komme, det kom sgu meget af på mig. Også, fordi vi ikke vidste, at de her nøgler var en ting. Vi vidste godt, at der kunne komme noget på et tidspunkt, men vi havde jo ikke hørt om, at den var i spil. Så det kom ret meget bag på mig.

Alexander Wessel Rasmussen er lykkelig over, at Mai Cermeño - ud af alle sine potentielle matches - vælger, at det er ham, hun vil overnatte med.

- Jeg fortryder ikke, at jeg sagde ja et eneste sekund.

- Jeg kunne virkelig godt lide Mai, og synes, at vi havde god kemi og hyggede os - så selvfølgelig ville jeg gerne bruge noget mere tid med hende.

Sponsoreret indhold