SportI går

Afsløret på direkte tv: Jim Laugesen har fået en datter

Har man undret sig over fraværet af TV 2’s vante badmintonekspert under Indonesien Open, afslørede kollega Dennis Bostrup det på spektakulær vis torsdag
Jim Laugesen (th) har været en del af TV 2 Sport, siden kanalens åbning i 2017. Her poserer han med Joakim Fisker (i midten) og Jan Ø. Jørgensen (tv).
Jim Laugesen (th) har været en del af TV 2 Sport, siden kanalens åbning i 2017. Her poserer han med Joakim Fisker (i midten) og Jan Ø. Jørgensen (tv).
 Foto: Thomas S. Laursen

Det er svært at sige badminton på TV 2 uden at sige Jim Laugesen, men det bliver man nødt til for tiden, da den tidligere badmintonspiller ikke er at finde i kommentatorboksen.

Det har fået en del seere til at spørge efter 50-årige Laugesen og for at imødekomme deres spørgsmål, måtte hans kommentatormakker Dennis Bostrup forklare fraværet.

Fra Indonesien Open kunne han torsdag give den glædelige nyhed, at Laugesen er blevet far. Det skete midt under en kamp med den danske herredouble Rasmus Kjær og Frederik Søgaard.

- Der er mange, der spørger til, hvor er Jim Laugesen? På fars dag er han blevet far. Til et barn der er for tidligt født, men hun har det godt

- Derfor prioriterer han med sin kæreste Anne, som i øvrigt stadigvæk er en uforståelig overscoring af Jim, den lille nye familie, forklarede Dennis Bostrup muntert.

Han understregede, at han fortalte nyheden efter aftale med Jim Laugesen.

Se det søde øjeblik herunder.

Sponsoreret indhold