Sport3. juni 2025
Medier: Danmark får ny landstræner
Det danske kvindelandshold i fodbold får ny landstræner, skriver flere medier
Af Emil Hansen
Jakob Michelsen skal være ny landstræner for Danmarks fodboldkvinder.
Det skriver TV 2 Sport og Tipsbladet.
Planen er, at han skal overtage holdet efter sommerens EM-slutrunde.
Jakob Michelsens tidligere klub, HamKam, meldte da også mandag ud, at han stoppede, da han havde fået et nyt job, som han starter i 1. august.
Kontrakten for den nuværende landstræner, Andrée Jeglertz, udløber også efter EM, og han er de seneste uger blevet rygtet til Manchester City.
Jakob Michelsen har tidligere været træner i klubber som Sønderjyske, hvor han lykkedes med at vinde bronzemedaljer i Superligaen.