Kendte2. juni 2025

JoJo Siwa bryder tavsheden: Smaskforelsket i Chris Hughes

I weekenden delte Chris Hughes et billede sammen med JoJo Siwa, hvor de lå i sengen. Nu sætter JoJo Siwa ord på deres forhold i et længere interview
JoJo Siwa sætter nu endelig lidt flere ord på forholdet til Chris Hughes. Og hun bekræfter, at hun er smaskforelsket i realitystjernen.
JoJo Siwa sætter nu endelig lidt flere ord på forholdet til Chris Hughes. Og hun bekræfter, at hun er smaskforelsket i realitystjernen.
 Foto: Instagram

LÆS OGSÅ: Vild dag: DR-kendis opereret i dag - på sin bryllupsdag

Først et kyssebillede fra en ferie og så et billede af JoJo Siwa, 22, som hviler sig på Chris Hughes bryst, 32.

Alt tyder på, at der er meget romance i luften mellem Youtuberen og realitystjernen, men i april fortalte JoJo Siwa, at deres forhold var platonisk.

Men sådan er det ikke længere.

I et større interview med The Guardian kan JoJo Siwa nemlig ikke skjule, at hun og Chris Hughes er smaskforelskede.

For da sangeren bliver spurgt, om deres forhold er platonisk eller romantisk, er JoJo Siwa stille i lang tid og stirrer ned i gulvet.

Men hun smiler stort, og efter lidt snøvlende svar, lyder det mere klart fra JoJo Siwa.

- Det er ikke platonisk længere, og det har været en smuk udvikling. En smuk connection, og jeg er faldet pladask for ham, og det er det samme for ham.

Meldingen er da også klar til de personer, som tror, at deres forhold bare er et PR-stunt.

- Så har man aldrig været i selskab med os. Jeg vil aldrig tale på hans vegne, men for mig sprudler jeg af glæde. I går måtte jeg massere mine kinder, for jeg har aldrig været i så meget smerte over at have smilet så meget.

Forholdet mellem JoJo Siwa og Chris Hughes begyndte i ”Celebrity Big Brother”.

Her blev sangeren nummer tre, og hun kalder også beslutningen om at deltage i realityprogrammet for det bedste, der er sket for hende.

Allerede hurtigt i huset var Chris Hughes der for JoJo Siwa, da filmstjernen Mickey Rourke fik hende til at bryde grædende sammen, da han blandt andet sagde, at: ”Du er ikke homoseksuel længere, hvis jeg forbliver herinde i mere end fire dage”, og at de skulle ”stemme den lesbiske ud”.

Sponsoreret indhold