Brian Austin Green sætter ord på begge "90210"-dødsfald: Det er ubegribeligt

LÆS OGSÅ: Shannen Dohertys mor afslører: Sådan var "Beverly Hills"-stjernens sidste uger
Det sendte chokbølger over hele verden, da det 4. marts 2019 kom frem, at Luke Perry var død.
Fire dage forinden var den 52-årige ”Beverly Hills”-stjerne blevet ramt af et så voldsomt slagtilfælde, at hans liv ikke stod til at redde.
Blot fem år senere blev verden så rystet af endnu et ”90210”-dødsfald.
13. juli 2024 sov Shannen Doherty ind efter en årelang kamp mod kræft.

Nu sætter deres ”Bevery Hills 90210”-kollega Brian Austin Green så ord på de alt for tidlige dødsfald – og det er tydeligt for enhver, at den 51-årige tv-kendis begge gange blev ramt af en voldsom sorg.
- Lukes død skete så ufattelig hurtigt. Han var ung. Han er på min alder nu, fortæller Brian Austin Green ifølge News til Stellar, hvor han kalder begge dødsfald for ”ubegribelige”.
Shannens sidste ønske
Shannen Dohertys mor, Rosa Doherty, har tidligere fortalt, at hendes døende datter kom med et rørende ønske til allersidst.
– En aften spurgte hun, om jeg ikke ville komme og sove sammen med hende, fortalte mor Rosa i podcasten ”Let's Be Clear with Shannen Doherty”.
– Det blev en gave for mig i de sidste uger. Jeg kunne ligge der, jeg kunne høre hendes åndedrag, og jeg kunne mærke hende.
I dag er Rosa taknemmelig for, at Shannen lod hende komme så tæt på i livets sidste øjeblikke.
– Det var som en gave, hun gav til mig.
Shannen Doherty sov stille ind 13. juli 2024, blot 53 år gammel.
Forinden havde den populære skuespiller kæmpet med kræft siden 2015, hvor hun fik konstateret brystkræft. Skuespilleren fik kemo og strålebehandling og blev i første omgang erklæret kræftfri. I 2019 vendte kræften tilbage med fornyet kraft, og den havde spredt sig.
I juni 2023 røbede Shannen Doherty, at lægerne havde fjernet en tumor i hendes hjerne, men at kræften fortsatte med at sprede sig.
Shannen Doherty var særligt kendt for sin rolle som Brenda Walsh i tv-serien ”Beverly Hills 90210”. Shannen Doherty medvirkede i 111 episoder af serien fra 1990 til 1994.
- Og så døde Shannen også, det fik mig bare til at føle: Vi er ikke længere de børn. Vi befinder os i en ny periode of vores liv, hvor vi virkelig skal sætte pris på de relationer, vi har, og ikke tage tingene for givet, for det er vanvittigt, hvor hurtigt du kan miste noget eller nogen, der er uvurderlige for dig, tilføjer Brian Austin Green i interviewet.

”Beverly Hills”-stjernen har også tidligere fortalt, hvordan han blev ramt af et granatchok, da Luke Perry døde af et slagtilfælde i 2019. Indledningsvis troede han ikke på, at hans tv-ven kunne være borte for altid. Luke Perry var nemlig ham, der levede allersundest af dem alle:
- Der var en del af mig, der ikke kunne begribe, at det var sandt. Jeg skrev en sms til ham dagen efter, han var død. Bare fordi en del af mig var sådan ”Nej, han må kunne skrive tilbage. Han gemmer sig et sted. Eller der er sket noget”. Jeg kunne ikke helt forstå det og en del af mig håbede, at det ikke passede, fortalte Brian Austin Green tidligere til People.
Lukes 4.000 fanbreve
Luke Perry blev født 11. oktober 1966 i Ohio
Hans karriere tog fart, efter han fik rollen som Dylan McKay i ”Beverly Hills 90210” tilbage i 1990’erne.
Til at begynde med var det planen, at Luke Perry kun skulle medvirke i én eller to afsnit – folkene bag serien var nemlig hverken imponeret over hans karakter eller evner. Men seernes positive respons fik TV-selskabet Fox til at beholde Luke Perry
Da serien for alvor tog fart og blev verdenskendt, modtog Luke Perry omkring 4000 fanbreve om ugen.
Efter sin tid I “Beverly Hills 90210” fik han roller i serier som "Another World", "Oz", "Jeremiah", "Windfall", "John from Cincinnati” og "Body of Proof”. Senest spillede Luke Perry med i den populære “Riverdale”-serie.
Sidste spillefilm blev Quentin Tarantinos nye film, "Once Upon a Time in Hollywood", hvor Luke Perry spillede overfor både Leonardo DiCaprio og Brad Pitt.
Luke Perry blev i 1993 gift med Minnie Sharp, som han fik børnene Jack og Sophie. Parret gik hver til sit i 2003.
Luke Perry var ved sin død forlovet med Wendy Madison Bauer.
Brian Austin Green har også tidligere fortalt, hvordan han holdt tæt kontakt med Shannen Doherty, efter hun i 2015 fik konstateret kræft. Efter en operation og kemoterapi blev hun i 2017 erklæret rask, men i 2020 vendte kræften tilbage med fornyet kraft.
– Hun er en utrolig stærk person. Hvis der er nogen, der kan kæmpe en ægte kamp mod kræft – så er hun én af dem. Det er ikke en let situation, det er klart, men jeg elsker hende helt ind til benet, sagde Brian Austin Green året før, at Shannen Doherty døde blot 53 år.