Pernille Harder ville være en dreng

LÆS OGSÅ: Viser ringen frem: Pernille Harder skal giftes
Drømmen om at blive professionel fodboldspiller er der nok mange børn, der kan genkende.
For Pernille Harder betød det, at hun klippede sit hår for at komme tættere på målet.
Det fortæller hun i et interview med alt.dk.
- Jeg har altid villet være professionel, men da jeg var lille, ville jeg være en dreng, fordi jeg ikke troede, at der var et landshold for kvinder. Så jeg havde kort hår og gik i drengetøj, siger Pernille Harder til mediet.
Da hendes søster afslørede, at der rent faktisk fandtes et kvindelandshold, gik det op for hende, at hun havde muligheden for at gå hele vejen.
I dag er Pernille Harder hele otte gange blevet kåret til årets kvindelige danske spiller, og i 2020 fik hun titlen som verdens bedste fodboldspiller.
Når EM 2025 skydes i gang, trækker Bayern München-spilleren anførerbindet på for det danske landshold.
Privat danner Pernille Harder par med den svenske fodboldspiller Magdalena Eriksson. De blev forlovet for et lille år siden.