Nyheder1. juni 2025
Badesæson skudt i gang med hejsning af blå flag
Badesæson skudt i gang med hejsning af blå flag på de danske strande
Af Ritzau

Dronningmølle Strand.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau ScanpixBadesæsonen blev officielt skudt i gang søndag på årets første sommerdag, hvor over 200 strande og havne enten har blå eller hvide flag vajende i vinden.
Flagene, der betyder sikre badeforhold, rent badevand og livreddende udstyr, kan hejses fra søndag og frem til 15. september.
I år er 143 strande og 17 havne blevet godkendt til at få et blåt flag, der betyder, at badegæster kan forvente rent badevand og forskellige faciliteter.
Derudover er 73 badesteder blevet godkendt til at kunne vise det hvide Badepunkt-flag.
Blå Flag er en global miljømærkningsordning fra 1987, der garanterer, at stranden arbejder for at sikre natur og miljø.
Badepunkt er en nordisk mærkningsordning for badesteder, der har eksisteret siden 2018.