Nyheder30. maj 2025

Musk: Jeg vil stadig være en ven og rådgiver for Trump

Elon stopper ikke rigtigt, siger Trump på Musks sidste officielle arbejdsdag i Det Hvide Hus
USA's præsident, Donald Trump, og verdens rigeste mand, Elon Musk, holder pressemøde i Det Ovale Værelse fredag, hvor det officielt er Musks sidste arbejdsdag.
USA's præsident, Donald Trump, og verdens rigeste mand, Elon Musk, holder pressemøde i Det Ovale Værelse fredag, hvor det officielt er Musks sidste arbejdsdag.
 Foto: Nathan Howard/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, takker milliardæren Elon Musk for "de kolossale forandringer", han har medvirket til i USA's nyoprettede Departement for Regeringseffektivitet (Doge).

Det viser direkte tv-billeder fra Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus.

- det er ikke enden på Doge, men reelt begyndelsen, lyder det fra Trump.

Musk har officielt sidste arbejdsdag fredag.

Men Tesla-stifteren vil stadig "ind og ud" af Det Hvide Hus, siger Trump.

- Elon stopper ikke rigtigt, siger Trump.

Selv siger Musk, at han fortsat vil være at finde i Det Hvide Hus.

- Jeg vil stadig komme på besøg her og være en ven og rådgiver for præsidenten, siger han.

Doge har ifølge Trump i de seneste måneder gennemført store føderale besparelser.

Sponsoreret indhold