Overlæge dybt bekymret for overset diagnose
LÆS OGSÅ: Zahida Allen afslører overraskende graviditet: Termin i denne måned
Vi danskere er i folkemunde kendte for at være glade for alkohol. Derfor er det heller ikke usædvanligt, at der bliver indtaget mere end fem genstande på en aften i byen med vennerne.
Men skulle man senere finde ud af, at man har været gravid på en del af de byture, skal man være opmærksom på, at man helt ubevidst kan have påført fostret i ens livmoder skader, der kan ende med at have store konsekvenser i det kommende barns senere liv.
Lige nu arbejder tre af landets største kommuner - Aarhus, Odense og Esbjerg - på at gøre det muligt at tvangsafvænne gravide misbrugere i Danmark.
Men problematikken omkring medfødte alkoholskader omhandler ikke kun misbrugere, fortæller Jennifer Vikre-Jørgensen, overlæge på Børne- og Ungeafdelingen på Aarhus Universitetshospital.
Hun vil gerne sprede budskabet om, at der skal en del mindre alkohol til at skade de kommende børn, end man måske skulle tro.
Jennifer Vikre-Jørgensen mener ikke, at der er nok fokus på diagnosen Fetal Alcohol Spectrum Disorders (FASD) - en paraplybetegnelse for medfødte alkoholskader. Det er nemlig ikke kun børn af misbrugere, der er i risiko for at få den diagnose.
- Langt de fleste piger og kvinder ved godt, at graviditet og alkohol er no go. Men de fleste tænker, at det er efter det tidspunkt, de vidste, at de var gravide.
Det er ofte de kvinder, der ikke planlægger at blive gravide, men som bliver det alligevel, der kan ende i en situation, hvor deres alkoholforbrug ubevidst har skadet fostret, der ligger i deres livmoder, fortæller Jennifer Vikre-Jørgensen.
- Der er nok ikke så mange, der ved, at hvis man erkender graviditeten lidt senere, så kan der faktisk nå at være sket skade, siger hun.
Hun fortæller, at de på Børne- og Ungeafdelingen på Aarhus Universitetshospital har en bekymringsgrænse, der hedder tre episoder, hvor der er drukket fem genstande eller to episoder, hvor der er drukket mellem ti og femten genstande.
Overskrider man den bekymringsgrænse, anbefaler overlægen, at man følger barnet indtil skolestartsalderen, hvor man typisk vil kunne stille diagnosen, hvis barnet har FASD.
Børnene fødes mindre end gennemsnittet, de kan udvikle karakteristiske ansigtstræk med alderen, og så har børn med FASD typisk så store adfærdsmæssige og kognitive udfordringer, at de har svært ved at følge med deres jævnaldrende, når de når skolealderen.
Mennesker med FASD lever med et invaliderende handicap, men det er de færreste, der kender til deres diagnose.
- Vi oplever at få henvist børn fra psykiatrien, der har fået diagnosen ADHD. Det kan være, at medicinen ikke virker så godt på dem. Så kommer de hen til os, og så stiller vi diagnosen FASD i stedet.
- I psykiatrien er der ikke fokus på FASD som mulig diagnose, fortæller Jennifer Vikre-Jørgensen.
Jennifer Vikre-Jørgensen, behandler konsekvenserne af gravide kvinders alkohol- og stofforbrug hver dag. Hun oplever, at børn med FASD ofte er i mistrivsel, hvis ikke de får stillet diagnosen i ordentlig tid.
- Der er nogle af de her børn, der udvikler et livslangt handicap. En medfødt alkoholskade giver konsekvenser, fortæller Jennifer Vikre-Jørgensen.
Det kan være svært at sætte sig ind i, hvordan det føles at have FASD. Børnenes nervesystem og sanseapparat adskiller sig i høj grad fra andres.
Reguleringsvanskeligheder og indsovningsproblemer ses ofte hos børn med FASD.
Tandbørstning, påklædning, aftensmad - helt normale hverdagsaktiviteter kan være udfordrende. Det kan det måske også for en familie med et barn, der ikke har FASD, men for børn med FASD er hele sanseapparatet påvirket.
Tandbørstning kan være vanskelig - både fordi følelsen af den hårde tandbørste i munden er ubehagelig, men også på grund af tandpastaens konsistens og smag.
Tøj med markante syninger kan være ulideligt for mennesker med FASD at have på, fordi de mærker berøring på en helt anden måde, end vi andre gør.
Når det kommer til at spise, er der mange med FASD, der har svært ved at spise forskellige konsistenser - ofte er glat og blød mad bedst og nemmest.
De kan også have svært ved at mærke sult og mæthed.
Der findes ingen opgørelser, der viser, hvor mange børn der har FASD i Danmark, og det ærgrer Jennifer Vikre-Jørgensen.
I Sverige blev der i februar 2025 udgivet en undersøgelse, der viser, at 5,5% af børnene i en almen svensk fjerdeklasse har FASD.
De tal mener Jennifer Vikre-Jørgensen godt, at vi i Danmark kan læne os op ad.
- Jeg har svært ved at tro, at vores tal i Danmark skulle være meget anderledes end dem, mine kollegaer har fundet i Sverige nu. Jeg tænker ikke, at de svenske kvinder drikker mere, end de danske kvinder gør.
Jennifer Vikre-Jørgensen understreger, hvor vigtigt det er at diagnosticere børn med FASD tidligst muligt. På den måde kan man forsøge at møde barnet i de udfordringer, der eventuelt vil opstå henad vejen.
Hun ønsker derfor mere forskning og fokus på diagnosen.
LÆS OGSÅ: Zahida Allen afslører overraskende graviditet: Termin i denne måned