Nina fra ”Gift ved første blik” er vokset ud af brudekjolen: - Jeg har taget så fucking meget på

LÆS OGSÅ: Nina rejste sig fra Rolf i "Gift ved første blik": Ku' være knækket
Da Nina og Rolf sagde ja til hinanden skulle det være i medgang og modgang.
Men på trods af at løftet blev brudt, har den smilende DR-kendis Nina alligevel valgt at beholde kjolen derhjemme.
Og den er da også blevet prøvet et par gange siden.
Hun skal dog kigge langt efter at få den ordentligt på, indrømmer hun til "Vi Elsker" i Rødovre lørdag, hvor SE og HØR var til stede.
- Jeg kan ikke passe brudekjolen, fordi jeg har taget fucking meget på. Jeg har taget syv kilo på, og det er nok til, at kjolen ikke kan lukkes, lyder det fra Nina.
Det er der en særlig årsag til, forklarer hun
- Jeg har måtte nedprioritere træning og mad for at kunne følge med i mit eget liv.

Særligt tiden efter Ninas deltagelse i programmet har været overvældende med "fuldtidsarbejde, Instagram og invitationer til events". De hjemmekokkererede retter stod derfor ikke øverst på to-do-listen.
Men det kan være det ændrer sig i nærmeste fremtid.
- Jeg varmer op til, at jeg enten skal lukke røven og lade være med at snakke så meget om det og acceptere det, eller også skal jeg tage skeen i den anden hånd og gå tilbage til at være fitnessmus igen, fortæller hun og fortsætter:
- Jeg tror, jeg er på vej hen til at sige, at det er sådan her, det er. Jeg synes stadig, jeg ser godt ud. Jeg har det godt i min egen krop.