Kendte16 timer siden

Charlotte Bøving i gips efter voldsomt fald: Brækkede armen for at redde hunden

Tv-lægen dukkede op til sommerrevy i Sønderborg med armen i gips
Av, av. Tv-lægen måtte selv en tur på skadestuen.
Av, av. Tv-lægen måtte selv en tur på skadestuen.
 Foto: Martin Høien

Dresscoden var lysegrøn og sommerlig til fredagens premiere på Sønderborg Sommer Revy – men tv-lægen Charlotte Bøving skilte sig ud med et noget anderledes outfit.

Den kendte tv-læge Charlotte Bøving har nemlig været ude for et voldsomt fald, der endte med et alvorligt brud på armen - og i gips.

Det hele startede med et forsøg på at redde sin hund.

- Jeg stod i badet, da min hunds knæskalsled gik af led. Jeg ville hjælpe hende og løb hen for at rette hendes ben ud – med våde fødder. Så sagde det bare svup, fortæller Charlotte Bøving til SE og HØR.

Før hun fik set sig om lå tv-lægen 160 lang på gulvet med benene forreste.

- Jeg tog fra med håndleddet. Jeg har revet en bruskskive af, som har fæstet til tre håndrodsknogler. Og jeg har sprunget alle ledbåndene. Jeg har brækket den rimeligt grundigt, siger hun.

Tv-lægen skal i gips over sommeren.
Tv-lægen skal i gips over sommeren.
 Foto: Martin Høien

Det dramatiske fald betyder, at Charlotte nu må tilbringe de næste seks uger med armen i gips.

Derefter venter yderligere seks uger i en anden skinne – og først derefter begynder et langt genoptræningsforløb.

- Jeg var nede og ligge – bogstaveligt talt – flere gange, men tog alligevel på arbejde i syv timer, inden jeg endelig tog på skadestuen for at få den tjekket.

Smerterne tager mest til om natten, fortæller Charlotte Bøving og tilføjer, at der ikke er meget plads under gipsen.

Sponsoreret indhold