Trods pæn pointmæssig afstand til nedrykningspladserne var en 12.-plads i denne sæsons Bundesliga ikke, hvad ledelsen i FC Augsburg havde regnet med.
Det har fredag kostet den danske cheftræner Jess Thorup jobbet. Det oplyser klubben på det sociale medie X.
Augsburg vandt 11 af sæsonens 34 ligakampe, mens 10 endte uafgjort, og 13 blev tabt.
Jess Thorup blev hentet til klubben midt i oktober 2023 og nåede altså godt halvandet år på cheftrænerposten.