Kendte21 timer siden

Stjernespækket jetset-fly på vej til fest: Se billederne her

Kendisserne letter i lysegrønt, når Sønderborg Sommer Revy Show skydes i gang med fly, fest og flyvende forpremiere
Flere danske kendte skal gæste Sønderborg Sommerrevy torsdag aften, og de kommer med stil.
Flere danske kendte skal gæste Sønderborg Sommerrevy torsdag aften, og de kommer med stil.
 Foto: Martin Høien

Når Sønderborg Sommer Revy Show åbner dørene til sæsonens helt store premiere, sker det med stil – og det starter allerede i luften, hvor SE og HØR naturligvis er til stede.

Et helt Alsie Express-fly er nemlig blevet fyldt med kendisser og feststemte gæster, som fredag letter fra København med kurs mod Sønderborg.

Selvom det danske vejr har budt på hagl og regn hele dagen, så har det ikke forhindret gæsterne i at troppe op i den friske sommerfarve lysegrøn, som er dresscode.

Lysegrøn luksus i luften

Der er risiko for turbulens på hele turen, siger piloten i højtalerne, men det tager kendisserne med højt humør før take off, der bliver nemlig serveret kaviar og champagne for de kendte under flyvningen.

Linse Kessler, Janni Ree, sangerinden Szhirley, musicalstjernen Maria Lucia og skuespillerinden Julie Steincke er blot nogle af de kendte ansigter, der er klar til at sætte kulør på Sønderborg – både i luften og på land.

På scenen i Sønderborg Teater står et stærkt hold klar til at levere årets revy: Amalie Dollerup, Anne Herdorf, Jesper Lundgaard, Jasmin Gabay, Jeff Schjerlund og Andreas Jebro klar til at give den gas til Sønderborg Sommer Revy Show på Sønderborg Teater.

Men før tæppet går op, skal kendisserne højt op over skyerne og nyde en eksklusiv middag i luften – en flyvende optakt til en aften fyldt med satire og sommerstemning.

Sponsoreret indhold