Sport17 timer siden

Heltene i Herning: Her er de største danske sportssensationer

Ishockeylandsholdet skabte torsdag en vaseægte sensation - Det har inspireret SE og HØR til at samle nyere histories ti største danske sportssensationen
Pernille Blume, EM 1992 eller Frederik Løchte Nielsen? Hvem står for den største danske sportssensation? 
Pernille Blume, EM 1992 eller Frederik Løchte Nielsen? Hvem står for den største danske sportssensation?
 Foto: Ritzau Scanpix

Der er flere ishockeydommere i den canadiske by Toronto, end der er ishockeyspillere i Danmark.

Den kuriositet fortæller i virkeligheden meget godt, hvor stor en sensation det er, at de danske ishockeyhelte torsdag formåede at ekspedere den mægtige ishockeynation ud af VM.

Men er det i virkeligheden den største danske sportssensation nogensinde?

Her på redaktionen har vi samlet en liste af de allerstørste sensationer bedrevet af danske hold eller atleter.

Så må du vurdere, hvor vi skal kaste ishockeyheltene ind.

Miraklet i Madrid

OB kvalificerede sig i 1993 til UEFA Cuppen, hvor man i tredje runde løb ind i Michael Laudrups Real Madrid.

Første opgør på hjemmebane endte med et 2-3-nederlag, og så så det altså ret så umuligt ud at komme videre.

Men så gik det jo hverken værre eller bedre, end at fynboerne tog til Santiago Bernabeu og vandt 0-2.

Ulrik Pedersen og Morten Bisgaard stod for de to scoringer, imens Lars Høgh reddede skud efter skud fra de frustrerede spaniere.

Sensationen står den dag i dag stadig som en af dansk sportshistories største.

OB
Lars Høgh græder af glæde efter sejren.
 Foto: Bernabe Cordon/Ritzau Scanpix

Frederik Løchte Nielsens Wimbledon-triumf

Det var ikke mange danskere, der var på fornavn med Frederik Løchte Nielsen inden Wimbledon i 2012.

Men som doubleturneringen skred frem tunede flere og flere danskere over på TV 2 Sport for at følge danskeren og hans makker Jonathan Marray.

Og det endte også med den helt store triumf.

Parret endte med overraskende at vinde den prestigefyldte turnering.

Løchte vandt "kun" tre titler i karrieren, men han vil for altid kunne kalde sig Wimbledon-mester.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-24/20120707-223058-7-1920x1465web.jpg
Frederik Løchte Nielsen og makkeren Jonathan Marray efter sejren i finalen.
 Foto: Stefan Wermuth/Reuters/Ritzau Scanpix

Pernille Blumes OL-guld

Hun gik ind til OL i 2016 med en drøm om at gå i finalen.

Medaljer var slet ikke et tema.

Derfor var det også en kæmpesensation, da Pernille Blume endte med at vinde guld i 50 meter fri ved OL i Rio.

Blume stoppede karrieren i 2022.

Sidste år blev hun optaget i Sportens Hall of Fame.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-24/20160814-080513-L-1920x1301web.jpg
Pernille Blume kunne slet ikke selv forstå det.
 Foto: Dominic Ebenbichler/Reuters/Ritzau Scanpix

Mads Pedersens VM-triumf

Det var de færreste, der havde sat sit kryds ud for danskeren navn, da der i 2019 blev kørt landevejs-VM.

Men i det hårde vejr i England snød han alle favoritterne og løb med regnbuetrikotten.

Favoritter som Philippe Gilbert og den regerende verdensmester Alejandro Valverde udgik undervejs, og så skulle Mads Pedersen til sidst slå italienske Matteo Trentin og schweiziske Stefan Küng i en spurt.

Det gjorde den dengang 23-årige danske stjerne, og nu vil han for evigt kunne prale af at have vundet VM - som den eneste danske cykelrytter nogensinde.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-24/19272565970673-1920x1280web.jpg
Mads Pedersen snød dem alle og vandt.
 Foto: Manu Fernandez/AP/Ritzau Scanpix

Jonas Warrer og Martin Kirketerps OL-guld

Det var ikke en sensation i sig selv, at Jonas Warrer og Martin Kirketerp løb med OL-guldet i 49'eren i 2008.

Men måden, de endte med at vinde på, var yderst sensationel.

Da deres mast knækkede undervejs så det hele nemlig yderst sort ud.

Heldigvis var det kroatiske hold nogle barmhjertige samaritanere, der lånte danskere deres båd.

Og sådan startede rejsen fra helvede til himmel.

En rejse, der som bekendt endte med OL-guld i sidste ende.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-24/20080818-151009-6-1920x1555web.jpg
Der skulle først behandles en protest, men så kunne de to sejlere også juble.
 Foto: Don Emmert/AFP/Ritzau Scanpix

Camilla Martins VM-guld

Hun havde godt nok allerede vundet EM, men VM er og var bare et helt andet bæst.

Her skal man nemlig slå de uhyggelige asiatiske stjerner for at nå hele vejen.

Det gjorde Camilla Martin i 1999, da hun efter en gyser af en anden verden slog sin onde ånd, kinesiske Dai Yun, i finalen på hjemmebane i Brøndby Hallen.

Det blev Danmark første og fortsat eneste VM-guldmedalje i kvindesinglen.

En gigantisk præstation af Camilla Martin, der desværre aldrig nåede at få gjort bugt med konkurrenterne ved OL.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-24/19990522-155345-1-1920x2625web.jpg
Det blev et drama, men til sidst kunne Camilla Martin juble.
 Foto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix

Kevin Magnussens Formel 1-debut

Det var kæmpestort, da Kevin Magnussen i 2014 sparkede dørene ind til Formel 1 for McLaren-teamet.

Et ambitiøst hold, der dog hang lidt efter de bedste.

Derfor var det nok de færreste, der kunne drømme om, at den danske motorsportsstjerne skulle levere, som han gjorde i sin Formel 1-debut.

I det australske grand prix endte han nemlig som nummer to og kom dermed på podiet i karrierens første løb.

Paradoksalt nok blev det også karrierens eneste Formel 1-podieplacering.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-24/20140316-102212-L-1920x2764web.jpg
Det blev til en magisk debut for Kevin Magnussen i Formel 1.
 Foto: Saeed Khan/AFP/Ritzau Scanpix

Julie Leths dobbelte VM-guld

Igen - Julie Leths fantastiske niveau beretter hende muligvis ikke til en plads på denne liste.

Men når man er blevet mor ni måneder inden, så er det helt vildt at slutte af med at vinde to gange VM-guld på to dage - vel og mærket i karrierens sidste løb.

Både parløbet med makker Amalie Dideriksen og pointløbet endte med guldmedaljer, og så kunne Julie Leth med ro i sjælen lægge cykelskoene på hylden med to regnbuetrøjer med hjem i bagagen.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-24/20241020-183850-5-1920x1279web.jpg
Julie Leth kæmpede med at holde tårerne tilbage efter de to VM-titler kom i hus.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

EM 1992

VI kan ikke snakke om danske sensationer uden at nævne EM 1992.

Fra slet ikke at have kvalificeret sig til pludselig at stå med pokalen til sidst.

Fortællingen om Schmeichel, Faxe, Laudrup og Vilfort er blevet fortalt tusindevis af gange.

Måske fordi det er den største danske sportssensation nogensinde?

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-24/20170601-120815-A-1920x1525web.jpg
Åh, hvor Flemming Povlsen dog græd og græd af glæde.
 Foto: Palle Hedemann/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Ishockeydrengenes VM-semifinale

Odds 18!!

Så meget gav det igen på, at de danske ishockeyhelte slog Canada i VM-kvartfinalen torsdag aften.

Det er med andre ord en ægte sensation, at man har spillet sig i en VM-semifinale.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-24/20250522-231302-L-1920x1280web.jpg
Mon der kommer samme fejringer i aften?
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Semifinalen spilles lørdag aften, hvor Schweiz venter.

Venter der også endnu en sensation?

Sponsoreret indhold