Mekaila væmmes ved sin stemme: Vil have kommunen til at betale 12.000 kroner for et kursus

Hun klæder sig i kjoler, skørter og eyeliner. Men lige meget nytter det for Mekaila Engelsborg Schwartz, for når hun åbner munden og taler, føles det som at lytte til en fremmed person.

- Forestil dig at åbne munden, og du bare lyder forkert. Det er en form for væmmelse, siger 28-årige Mekaila Engelsborg Schwartz til TV2 Østjylland.

Der er hjælp at få til den slags. Nogle kommuner tilbyder transpersoner stemmetræning, hvor en talepædagog vejleder i, hvordan man kan bruge stemmen korrekt og mere feminint eller maskulint. Men Aarhus Kommune har sløjfet den hjælp og sendt Mekaila Engelsborg Schwartz et afslag.

- Jeg føler mig svigtet.

Nu overvejer hun at flytte.

- For jeg vil hellere være hjemme i min egen krop end hjemme i egen by.

Det kan faktisk give mening for Mekaila Engelsborg Schwartz at flytte.

I Østjylland er det kun Favrskov og Aarhus Kommune, der per automatik afviser at tilbyde stemmetræning til transkønnede, der ønsker hjælp til at lyde, som de føler sig.

Aarhus Kommune besluttede i 2024 at fjerne tilbuddet, fordi den vurderede, at det ikke var lovligt at tilbyde det.

- Vi har kun mulighed for at hjælpe med stemmetræning, hvis man har enten et fysisk eller psykisk handicap, og det er der ikke tale om her, siger Lene van der Raad, der er driftschef for Voksne, Job og Handicap i Aarhus Kommune.

Hun henviser til en konkret afgørelse fra Klagenævnet for specialundervisning i 2024. Der bekræftede klagenævnet Aarhus Kommunes vurdering af, at man med henvisning til handicaplovgivningen ikke per automatik har krav på stemmetræning, ene og alene fordi man har et ønske om at ændre sin stemme.

Men selv samme handicaplovgivning, som Aarhus Kommune mener, at man ikke kan bruge til at visitere transkønnede til stemmetræning, bruger for eksempel Randers, Skanderborg og Syddjurs Kommune til at tilbyde transpersoner stemmetræning.

- Når andre kommuner tilbyder det på baggrund af handicaplovgivningen, hvorfor kan I ikke gøre det?

- Som vi har læst og fortolket lovgivningen og fået opbakning til det i klagenævnet, har vi vurderet, at der ikke er et handicap, og derfor har vi ikke mulighed for at bevilge det. Der er ikke hjemmel til det, siger Lene van der Raad fra Aarhus Kommune og understreger:

- Der kan jo godt være forskel på servicen fra den ene kommune til den anden.

For Mekaila Engelsborg Schwartz er stemmen et vigtigt skridt på vejen til at finde sig selv - en vej, der har været lang.

Da Mekaila Engelsborg Schwartz går i folkeskole i Horsens, er hendes fjende nummer ét en af skolens lange gange, der har spejle hele vejen ned af den.

- Det var et selvhad og en skam, som jeg ikke helt kunne placere, fortæller Mekaila Engelsborg Schwartz.

Hun bærer hat, og hvis hun skal ned af gangen, tager hun en hætte over hatten og ned over sine øjne. Gemt for verden.

- Jeg hadede at se mig selv. Jeg plejede at sige, at jeg så en monstrøs person. I dag ved jeg, at det ikke var, fordi jeg så mig selv som et monster. Jeg var bare så utilfreds med min egen kropslige eksistens, og jeg havde ingen anelse hvorfor.

Meget af hendes liv har hun været bedrøvet og følt sig deprimeret. I sit voksne liv bærer hun jakkesæt og fortæller sig selv, at hun har en mindre binær forståelse af køn. Men for 4,5 år siden beslutter hun sig for at bære kjoler og skørter i hjemmet og foran venner.

- I starten var det en nervepirrende, frygtelig oplevelse, men det var behageligt.

Netop fordi det føltes så godt, følte hun også, at det var forkert. Men i dag er den indre kamp forstummet.

- Jeg har eksisteret i mange år, men jeg er først lige begyndt at leve, siger Mekaila Engelsborg Schwartz.

Men Mekailas tilværelse er endnu ikke helt, som hun ønsker det. Den mørke stemme er en stor klods om benet, og hun er så opsat på at få den lavet lysere, at hun har undersøgt muligheden for at få lavet et kirurgisk indgreb på sit stemmebånd.

Men også her opstår der problemer. Det er nemlig også et krav, at hun har været til stemmetræning, hvis hun nogensinde skal få kirurgisk hjælp til at ændre sin stemme, var meldingen fra Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital.

- Fordi kirurgi er forbeholdt dem, der har stemmetrænet intensivt uden at have opnået det fuldstændige resultat. Så når man ikke kan stemmetræne, kan man heller ikke blive opereret, siger Astrid Højgaard, der er cheflæge ved Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital.

Hun modtager de fleste af sine patienter fra netop Aarhus og ryster på hovedet af kommunens beslutning.

- Det er et kæmpe stort problem. Og en ulighed i behandlingen, som for mig at se, virker helt tilfældig fra kommune til kommune, siger Astrid Højgaard.

I 2017 fjernede Danmark som det første land i verden transkønnethed fra sygdomlisten. Men for cheflæge Astrid Højgaard ér en forkert stemme et handicap for den enkelte.

- Mange af dem er i forvejen i mistrivsel, og når de ikke engang kan gå ud og købe ind, uden at det vækker opsigt, er det et stort handicap, siger hun.