Kendte11 timer siden

Kæmpe tjans: Sarah Grünewald scorer nyt værtsjob

"Vild med dans" er et overstået kapitel, men det er værtsrollen ikke for Sarah Grünewald, som nu har scoret sig et nyt værtsjob
Som du kan se her i videoen, fik den ikke for lidt, da Sarah Grünewald var til Reality Awards!
 Video: Kaspar Wenstrup, Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: SARAH GRÜNEWALD FORTRYDER SIN OPFØRSEL

I 11 sæsoner stod Sarah Grünewald i spidsen for "Vild med dans", og det har uden tvivl gjort hende til en af de dygtigste tv-værter i vores lille land.

Det har TV 2 naturligvis ikke glemt, så nu har de hyret hende ind for at genrejse et af deres ellers lukkede programmer.

Grünewald bliver ny vært for "Sommerdrømme", som genopstår i en ny udgave.

- Jeg tror, at det bliver helt sindssygt fedt. Jeg ser virkelig frem til at bruge den første del af min sommer i naturen og sammen med søde, spændende og dygtige folk både foran og bag kameraet, siger Sarah til TV 2.

Hvis du var fan af "Sommerdrømme", hvor deltagerne skulle bygge et nyt sommerhus op fra bunden, så skal du forberede dig på flere ændringer.

Sarah Grünewald
Sarah Grünewald kan ny skrive et nyt program på cv'et.
 Foto: Hanne Juul

Det er nemlig ikke kun på værtsfronten, at posen bliver rystet.

- I stedet for at bygge nyt, sætter vi nu fokus på at forvandle eksisterende huse til personlige og funktionelle frirum, siger Caroline Una Lindberg Henningsen, siger redaktør på programmet Caroline Una Lindberg Henningsen.

Inden længe skal Grünewald i gang med de første optagelser på sit nyeste værtsjob.

Der går dog lidt, før danskerne kan nyde et gensyn med "Sommerdrømme".

TV 2 oplyser, at programmet er planlagt til at få premiere i foråret 2026.

Sponsoreret indhold