Reality9 timer siden

Danske stjerner isoleret: Anede intet om ikons død

De "Forræder"-deltagere, som nåede langt i TV 2-hittet, var så længe på slottet, at de ikke anede, at en stor dansk skuespiller var død
Emil Lange, Havshen Nabaz og de øvrige "Forræder"-deltagere fik først besked om dødsfaldet flere dage efter. Det fortæller de i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", og du kan se klippet her i videoen!
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: BLEV ØDELAGT AF "FORRÆDER"

Fokusset var udelukkende på at myrde de loyale eller forvise forræderne. Det fornemmer man tydeligt i den aktuelle sæson af "Forræder".

Hvad seerne ikke får at se er, hvordan livet i virkeligheden er for Havshen Nabaz, Emil Lange og de øvrige medvirkende i TV 2-succesen.

Det deler de to loyale makkere i stedet ud af i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor det især overrasker lytterne, hvor massivt isolerede de er på slottet.

Flere timer om dagen bliver deltagerne sendt på deres værelser, hvor de skal være alene. Her må de ikke være på internettet eller have kontakt med omverden udover et enkelt telefonopkald til venner eller familie hver dag.

- De ved ikke, hvor isolerede vi er. Vi måtte ikke læse nyheder, vi måtte ikke noget. Ulf Pilgaard døde, og vi anede ingenting, afslører Emil Lange i "Sladderministeriet.

Ulf Pilgaard, Havshen Nabaz, Emil Lange
Mens Hav og Emil var isoleret på "Forræder"-slottet, gik Ulf Pilgaard bort.
 Foto: Hanne Juul, Lars H. Laursen

Den ikoniske skuespiller gik bort den 28. oktober i en alder af 83 år. På den dag var "Forræder" i fuld gang med at blive optaget.

TV 2-deltagerne fik intet at vide om dødsfaldet.

- Der var så mange ting, vi ikke anede, og vi blev så indhyllet i det spil, så vi blev fuldstændig sindssyge, forklarer Lange.

Ulf Pilgaards død var altså ikke det eneste, "Forræder"-stjernerne gik glip af. Især Hav var ked af at misse en fodboldkamp med sit yndlingshold.

- Barcelona vandt 4-0 over Real Madrid, lyder det fra podcastkongen, som altså måtte se kampen, da han kom hjem fra slottet.

Se det hele i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold