Jakob fra vildmarken: Jeg ser mig selv som underdog

LÆS OGSÅ: Kærestens smil hjalp Jakob i vildmarken: Savnede Celine og pepperonipizza

- Der er utroligt mange, der har kommenteret på, hvad der foregår med mit byggeri, siger Jakob fra ”Alene i vildmarken”.

I ugens afsnit giver han sig nemlig i kast med sit tredje shelter – men det er, fordi der er meget, folk ikke får med, når de kun ser det endelige program, forsikrer han.

I virkeligheden gik fiskeriet nemlig så sløjt for lystfiskeren, at han måtte fokusere alle sine kræfter og størstedelen af sin tid på at sidde og glo ved søen.

- Min førsteprioritet er at få mad, og i og med, at jeg bruger rigtig meget tid på at fiske hver dag for at få noget at spise, så bruger jeg lang tid i mit midlertidige shelter.

- Det, man ikke ser i klipningen, er, at jeg fisker mange timer om dagen uden at fange noget. Jeg får ikke mere end to fisk på 12 dage – en på dag fire og en på dag fem, så alt i kroppen skriger på mad. Jeg ser mig selv som underdoggen lige nu.

Jakob bor i det midlertidige shelter, som egentlig var beregnet til en enkelt dag, mens deltagerne laver deres ”rigtige”, permanente shelter, i seks dage.

Da han går i gang med planen, som han har lagt hjemmefra, kan han godt se, at kræfterne ikke længere er til det.

- Jeg har øvet at bygge det, og det minder meget om det, Askholm bygger – nærmest 1:1. Men da jeg bygger er det et alt for stort projekt i forhold til, hvor meget energi jeg har.

- Når jeg har øvet derhjemme, har jeg spist og været i fuld kondi.

Vejret er heller ikke med den stakkels lystfisker, der også sover rigtig dårligt i vildmarken.

- Det blæser rigtig meget, så min presenning på shelteret blafrer helt vildt, så jeg næsten ikke kan sove. Derudover hælder taget ikke nok, så der samler sig vand i toppen, som drypper ned, så det bliver fugtigt. Og fordi det ikke ligger i solen, kan det ikke tørre.

Også bålet voldte problemer.

- Der, hvor jeg er, er der absolut ingen sten, så jeg kan ikke bygge ildstedet på den måde, jeg har øvet derhjemme.

Ja, der er masser af undskyldninger, men det hjælper heller ikke, at Jakob efterfølgende kan se på skærmen herhjemme, at de andre finder sten, bygger hytter og fanger så mange fisk, at de må smide nogle af dem ud igen.

- Jeg ved simpelthen ikke, hvad der foregår. Jeg har ellers fanget forholdsvis mange aborrer og gedder før, så jeg ved, at jeg godt kan finde ud af det.

Jakob mener dog ikke, at han har haft det uretfærdigt svært i den finske vildmark.

- Det er sådan, gamet er. Det er tilfældigheder. Skal jeg være bagklog, så skulle jeg have prøvet som Jersing at bevæge mig ud og finde en anden sø. Men jeg fisker hele min sø af hele vejen rundt, og der er bare ikke noget. Jeg har ekstra fiskeudstyr med og har prøvet alle blink, jeg har med. Det er to kasser.

- Jeg får tankerne om at give op, fordi jeg er sindssygt hårdt presset, men jeg vidste godt, at de her stadier ville komme, og der handler det om at tænke på, hvad man er kommet her for. Det er hårdt, lige meget om man fanger fisk eller ej. Så er det bare ensomhed eller noget andet, der tager over. I mit tilfælde er det hårdeste manglen på mad, og det er også absurd hårdt.

Læs her, hvad der fik Jakob til at holde ud i stedet for at give op.